.png)
Digital suverænitet er rykket højt op på dagsordenen. Øgede regulatoriske krav, geopolitisk usikkerhed og en voksende afhængighed af globale techleverandører har gjort det til et strategisk spørgsmål for mange virksomheder: Har vi reelt kontrol over vores data, vores systemer, og hvordan ser vores handlemuligheder ud, hvis der skulle opstå kritiske situationer, hvor data og systemer ikke længere er tilgængelige?
Nu lancerer DigitalLead en ny guide til digital suverænitet, der skal hjælpe virksomheder med at få overblik, vurdere risici og træffe bevidste beslutninger om valg af teknologi, så der er balance mellem suverænitet og forretning.
Guiden er udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med tre danske virksomheder, der alle arbejder med digitale løsninger. Målet er at gøre digital suverænitet konkret og anvendeligt i en forretningskontekst. Guiden hjælper virksomheder med at danne et overblik over deres techstack, kende deres afhængigheder og træffe bevidste teknologivalg, der styrker deres suverænitet uden, at det går udover forretningen.
Balance mellem kontrol og forretning
Ifølge Michael Anker Guldager, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, er udfordringen for mange virksomheder at omsætte den aktuelle debat om digital suverænitet til konkrete beslutninger:
“Debatten om digital suverænitet fylder meget lige nu, og for en mellemleder eller leder i en IT-virksomhed kan det være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Guiden hjælper med at gøre det konkret ved at tage udgangspunkt i, hvad der er forretningskritisk, og hvor risikoen er størst. Det handler ikke om at vælge det mest suveræne i alle tilfælde, men om at finde en balance mellem kontrol og det, der fungerer bedst for forretningen.”
Michael Anker Guldager forklarer, at mange virksomheder har et teknologisk fundament, der er bygget på beslutninger truffet for flere år siden – uden nødvendigvis at være blevet genovervejet siden.
“Mange virksomheder har i dag truffet tekniske valg for fem eller ti år siden. Derfor handler det også om at genoverveje, hvorfor man har truffet de valg, man har, og om der findes alternativer, der både kan øge graden af suverænitet og samtidig understøtte forretningen bedre.”
Fra strategi til handling
Ifølge Michael Anker Guldager foregår meget af debatten om digital suverænitet på et overordnet niveau. Han understreger, at ambitionen med guiden er at gøre det konkret og anvendeligt for virksomheder i praksis.
Guiden introducerer derfor fire principper for digital suveræn råderet: strategisk handlekraft (at kunne træffe bevidste teknologivalg), bevidst arkitektur og placering (hvordan systemer designes og hostes), kontrolleret afhængighed (overblik over og styring af leverandører) samt valg, man kan stå på mål for (at kunne forklare og forankre sine beslutninger).
Derudover indeholder guiden konkrete værktøjer, der kan bruges til at lave risikovurderinger og modeller til at analysere virksomhedens techstack.
“Det handler ikke om, at hele forretningen skal ændres fra den ene dag til den anden, men om at man træffer bevidste, risikobaserede valg,” forklarer Michael Anker Guldager.
Virksomheder: Behov for overblik og prioritering
Guiden er udviklet med input fra tre casevirksomheder: Hugin Expert A/S, der laver specialiseret software til analyse og beslutningsstøtte; TypoConsult A/S, som leverer open source-baserede webløsninger med fokus på driftssikkerhed og beredskab; samt Co-Creators CO ApS, der udvikler skræddersyede digitale løsninger inden for AI, data og software til innovations- og forskningsorganisationer. Alle tre virksomheder har brugt modeller og værktøjer fra guiden til at vurdere deres digitale råderet.
For konsulentvirksomheden Co-Creators har guiden været et nyttigt redskab, fordi digital suverænitet allerede er et konkret krav de møder fra kunder:
“En stor del af det, vi gør for vores partnere, er faktisk at skabe digital suverænitet for dem. Når de selv bygger løsninger og ejer både kode og database, bliver de mere uafhængige,” forklarer Tobias Augstenborg, der er CEO hos Co-Creators.
Samtidig oplever de en stigende efterspørgsel fra kunder, der ønsker at fremtidssikre deres infrastruktur:
“Der er en tydelig følelse hos kunderne af behov for fremtidssikring. De vil gerne være sikre på, at deres system ikke bryder sammen, hvis ekstern infrastruktur pludselig bliver utilgængelig eller forsvinder - uanset årsagen.”
Her har guiden været et praktisk redskab til at prioritere indsatsen, lyder det fra Tobias Augustenborg.
“Det vigtigste er at starte med det mest forretningskritiske. Det handler ikke om at lave en perfekt løsning fra start, men om at vide, hvad man gør, hvis en kritisk infrastruktur pludselig ikke er tilgængelig.“
Også hos TypoConsult har værdien ligget i at gøre kompleksiteten håndterbar:
“Mange diskussioner om digital suverænitet ligger på et meget strategisk og højt niveau. Her er det mere konkret og anvendeligt. Det handler om at blive bevidst om sin situation og sine afhængigheder,” forklarer Kristian Storm-Jørgensen, CEO hos TypoConsult, og fortsætter:
“Guiden giver værktøjer til at analysere sin virksomhed og derfra lave en risikovurdering. Derefter kan man tage stilling til, hvad man vil ændre, og hvad man vil lade være.”
Også hos Hugin Expert har arbejdet med guiden givet nye perspektiver på både egne systemer og i arbejdet med kunder, fortæller CEO Anders Læsø Madsen:
“Det har været en lærerig proces at få indblik i sine systemer og få et andet perspektiv på, hvad vi kan tilbyde vores kunder. Der er et overlap med GDPR, men her er det en anden vinkel, som har været spændende at arbejde med og bruge aktivt over for vores målgruppe.”
Et værktøj til ledelsen
Michael Anker Gulder forklarer, forklarer at et centralt greb i guiden er at gøre digital suverænitet til et ledelsesanliggende, og ikke blot et teknisk spørgsmål.
“Guiden kan bruges internt i virksomheder til at starte diskussioner om deres techstack. Flere af værktøjerne ligger på et niveau, der passer til ledelse og mellemledelse.”
Tanken er, at ledelsen sætter retningen, hvorefter de tekniske miljøer bringes i spil:
“Man kan bruge guiden til at lægge strategien, og så gå til de tekniske teams og sige: ‘Hvordan kan vi realisere det her?’”
Et begreb under udvikling
En vigtig pointe i guiden er, at digital suverænitet ikke er en endelig tilstand, men en løbende proces.
“Digital suverænitet er stadig et begreb, der er under udvikling. For virksomheder handler det i høj grad om at kunne gentænke sin techstack, forstå sine afhængigheder og vurdere, hvad man kan undvære, og hvad man ikke kan undvære.”
Formålet med guiden er at hjælpe virksomheder med at skabe overblik, forstå deres risici og træffe valg, der mindsker risikoen uden at gå på kompromis med forretningen.
Du kan hente guiden her:
Digital Suverænitet: Din guide til at komme rigtigt fra start
