Kom med når vi samler danske og norske erhvervsfolk i Kristiansand. Du får en unik mulig- hed for at skabe nye forretningsrelationer på tværs af Skagerrak, ny branchespecifik viden og høre om konkrete innovative projekter.
Vi gentager de foregående års succes og inviterer for 6. gang i træk danske og norske virksomheder til vores årlige erhvervskonference, Skagerrak Business Summit, torsdag den 16. juni 2022 kl. 08.30-21.00.
Konferencens tema er i år grøn omstilling og digitalisering på tværs af den maritime branche og energibranchen. Erhvervskonferencen åbner dørene for nogle af de mest nyskabende virksomheder samt de fremmeste forskere fra Danmark og Norge - kom og lad dig inspirere!
MATCHMAKING
Netværk har en afgørende betydning for samarbejdet mellem Norge og Danmark, derfor faciliterer vi en matchmaking i form af 1:1 speeddatingmøder på 3 x 20 min., hvor du får mulighed for at komme i direkte kontakt med potentielle samarbejdspartnere og/eller kunder. Oplægsholderne vil også være tilgængelige i denne session.
HVEM HENVENDER KONFERENCEN SIG TIL?
Konferencen er for dig, der beskæftiger sig med den maritime branche eller energibranchen, eller som tilbyder produkter eller løsninger indenfor grøn omstilling og digitalisering på tværs af brancherne, og som ønsker handelsrelationer mellem Norge og Danmark.
TILMELDING
Konferencen afholdes dette år i Kristiansand på Hotel Scandic Kristiansand Bystranda og afsluttes med netværksmiddag på samme venue. Det er gratis at deltage i konferencen, og som deltager er det muligt at booke en overnatning på konferencehotellet til en fordelagtig pris samt at få gratis færgeoverfart med Color Line.
Del på LinkedIn