DIGITALLEAD’S FEJRING AF DIGITALISERING I DANMARK
DigitalLead’s Tech Celebration tager pulsen på digital omstilling i Danmark: Hvor langt er vi i dag, og er vi på rette vej mod udvikling af fremtidens bæredygtige samfund?
Dette, og meget mere, giver vi vores bedste bud på når vi mødes i de helt nye omgivelser på AAU Innovate til DigitalLead’s årlige fejring af de resultater, der skabes i partnerskaber på tværs af vidensorganisationer, sektorer og professioner i dansk erhvervsliv.
Med udgangspunkt i temaerne grøn og resilient digitalisering giver dagen et indblik i mange af de resultater, der er skabt i samarbejde mellem DigitalLead, medlemsvirksomheder og videnspartnere i det forløbne år. Arrangementet er en heldagskonference med oplæg, udstillinger og mulighed for at møde nuværende og fremtidige partnere i netværket.
Tech Celebration er dermed en anerkendelse af det arbejde, der bliver lagt fra alle sider i samfundet for at skabe den bæredygtige omstilling til fremtidens digitale samfund.
Vi inviterer dig med til en dag fyldt med netværk, viden og inspiration til at tage de næste vigtige skridt i 2023 og fremefter.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen onsdag den 12. april 2023 fra 09:30 – 18:00 på det helt nye AAU INNOVATE - SCIENCE AND INNOVATION HUB ved Aalborg Universitet.
Tilmeld dig her Del på LinkedIn