Forretningsværdi med data og AI

Dine data kan skabe endnu større forretningsværdi, når de bliver analyseret og anvendt optimalt.

Data er rygraden i moderne forretningsudvikling. Effektiv indsamling, lagring og håndtering af data er afgørende for innovation og vækst. Når data analyseres og anvendes strategisk, skaber det endnu større værdi for virksomheden.


Med en datadrevet tilgang til forretningsudvikling og en solid datastrategi kan beslutningsprocesser optimeres, arbejdsgange effektiviseres, og innovation fremmes på tværs af brancher.


Hvad får du ud af dagen?

På dette arrangement får du veldokumenteret indsigt i det potentiale, der ligger i dine data, og hvordan du kan omsætte dem til konkret værdi. Vi vil gennemgå praktiske eksempler og diskutere, hvordan virksomheder med en strategisk tilgang kan bruge moderne datateknologier såsom AI og RPA (robotteknologi) til at skabe konkurrencemæssige fordele.


Fokus på strategi og eksempler

Kristina Risom Jespersen fra Aarhus Universitet vil dele sin viden om datademokrati og vigtigheden af at skabe en virksomhedskultur, hvor data bruges aktivt til at understøtte ledelsesbeslutninger. Hun vil også diskutere, hvordan virksomheder kan øge deres datamodenhed og sikre, at deres datasystemer er organiseret optimalt, så data flyder effektivt fra input til beslutningsgrundlag.


Johan Rolsted Kruse, Inspari, vil i sit oplæg have fokus på ”Iscenesættelsen af fra data til værdi”, med henblik på SMV’er, hvor han kort vil fortælle om strategi, værktøjer og proces. Johan vil bruge en stor del af hans taletid på at vise jer konkrete eksempler. Dette vil inkludere nogle få klassiske, evigt relevante projekter, men specielt også ”moderne” projekter, vurderet på deres anvendelse af moderne datateknologier (nye platforme, AI, RPA) og arbejdsformer. Dette skal inspirere til at tænke stort, men også at belyse, at det ikke er så svært, som det ofte lyder til.


Det lærer du:

  • Hvordan data og AI kan skabe forretningsmæssig værdi.
  • Hvordan du opbygger en datastrategi, der understøtter din virksomhed.
  • Hvilke muligheder og potentiale, der gemmer sig i dine data.
  • Inspiration fra konkrete projekter, der anvender moderne teknologier.
  • Krav til den strategiske håndtering og organisering af datasystemet i virksomheden.


Hvem bør deltage?

Arrangementet er målrettet virksomhedsledere, beslutningstagere og forretningsudviklere, der ønsker at forstå, hvordan data og AI kan anvendes til at træffe bedre beslutninger, optimere forretningsprocesser og skabe værdi for deres virksomhed.


Mød oplægsholderne

Johan Kruse

Johan er director i Inspari. Med mere end 1200 projekter bag sig har Inspari bevist værdien af at omsætte data til handling. Inspari specialiserer sig i at transformere forretningsdata til handling, hvilket hjælper virksomheder med at digitalisere, sætte nye dagsordener og erobre nye markeder.

Kristina Risom Jespersen

Kristina er Associate Professor ved Aarhus Universitet, Department of Economics and Business Economics. Hendes ekspertiseområder omfatter Business Intelligence, Data-driven management, Evidence-based decision-making, Digital innovation management og Technology use/acceptance (i5.0).

Virksomhedscases (TBA)

Du kan også glæde dig over, at du vil komme til at høre om to virksomhedscases på dagen. De vil meget snart blive præsenteret her på siden.

Tilmelding 

Du kan deltage i vores arrangement gratis, men det er vigtigt, at du husker at tilmelde dig. 


Da der er en max kapacitet på 30 deltagere, er det en god ide ikke at vente for længe med at tilmelde sig. Vi opfordrer derfor også til, at man husker at melde afbud i god tid, hvis man skulle blive forhindret i at deltage.

Arrangementet er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Vi glæder os til at se dig den 29. oktober!

Program

Er på vej ...

Målgruppe

Virksomhedsledere, beslutningstagere og forretningsudviklere, der ønsker at forstå, hvor data science kan anvendes til at træffe bedre beslutninger, optimere forretningsprocesser og skabe værdi for deres virksomhed.

Del på LinkedIn
29. oktober 2024
Kl. 08:30 - 11:30

Priser

Medlem
Gratis
Ikke-medlem
Gratis
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Anne-Mette Overdahl Kuijpers
+45 93 90 44 21
aok|digitallead.dk
Aarhus Universitet/Alexandra Instituttet, Lokale: ADA-333 Åbogade 34, 8200 Aarhus N

Tilmeldingsfrist

28. oktober 2024 kl. 12:00

Sprog

Dansk

Arrangører

  • DigitalLead
  • TechCircle
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (Logo til web)
Den Europæiske Union (LOGO til web)
DigitalLead
TechCircle

Oplægsholdere

LinkedIn logo Johan Kruse

Johan Kruse

Director
INSPARI A/S
LinkedIn logo Kristina Risom Jespersen

Kristina Risom Jespersen

Associate Professor
AU - Aarhus Universitet