'Gå-Hjem-Møde' om åbne data

Er du nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan gøre brug af offentlige data? Deltag i gå-hjem-møde, hvor du får en grundig introduktion til åbne offentlige data, hører om hvordan andre virksomheder arbejder med offentlige data og mulighed for at få 1:1 rådgivning.

Det offentlige Danmark har en lang række data, som virksomheder kan bruge i deres forretningsudvikling. Disse data kan tilgås og bruges gratis af alle. Det kan for eksempel være data om infrastruktur, CO2 regnskab, offentlige budgetter eller sensordata om bl.a. luftkvalitet eller trafik. Det kan være næsten alle typer af data, som ikke er persondata. Der ligger uanede potentialer i at udnytte offentlige data til innovation og udvikling af nye løsninger lige fra den grønne omstilling til sikring af fremtidens velfærd.


Få viden om hvordan andre bruger åbne offentlige data

Gå-hjem-mødet henvender sig primært til små og mellemstore danske virksomheder. Det er særligt relevant for virksomheder der gerne vil have inspiration til at finde, forstå og drage nytte af åbne offentlige data.


Fokus vil ligge på data indenfor klima og bæredygtighedsdagsordenen og vi vil se eksempler på hvordan man kan udvikle løsninger, der gavner grønne omstilling.


Til arrangementet vil der være inspiration at hente fra to virksomheder, der vil fortælle om, hvordan de er kommet i gang med og anvender åbne offentlige data i deres forretningsudvikling.

Dagens program

Kl. 13.45-14.00 – Registrering, kaffe og kage


Kl. 14.00-14.05 - Velkomst


Kl. 14.05-14.20 – Oplæg om åbne offentlige data og om tilbuddet ’Styrk din forretning med åbne data’


Kl. 14.20-14.45 - Case 1: Oplæg v/ ViaMap, der vil vise konkrete eksempler og fortælle om anvendelse af åbne offentlige data i kortløsninger


Kl. 14.45-15.05 – Dialog ved bordene + 1. Runde: 1:1 rådgivning for virksomheder


Kl. 15.05-15.20 – Pause


Kl. 15.20-15.45 - Case 2: Oplæg v/Papp Mobility – anvendelse af åbne offentlige data i en datadrevet mobilitetsløsning


Kl. 15.45 – 16.05 – Dialog ved bordene + 2. Runde: 1:1 rådgivning for virksomheder


Kl. 16.05-16.15 – Afrunding og tak for i dag

Arrangeret af samarbejdspartnere

Arrangementet afvikles af Open Data DK i regi af den midt- og vestjyske innovationshub, TechCircle, med formålet at styrke virksomhedernes mulighed for at finde, forstå og drage nytte af åbne offentlige data.

Del på LinkedIn
10. oktober 2024
Kl. 14:00 - 16:30

Priser

Medlem
Gratis
Ikke-medlem
Gratis
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Mette Krogh Pedersen
+45 93 92 44 57
mkp|digitallead.dk
Dokk1 Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus

Tilmeldingsfrist

9. oktober 2024 kl. 12:00

Sprog

Dansk

Arrangører

  • DigitalLead
  • TechCircle
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (Logo til web)
Den Europæiske Union (LOGO til web)
DigitalLead
TechCircle