Vi afholder ordinær generalforsamling i DigitalLead den 13. maj 2026 kl. 10.00-12.00.
Generalforsamlingen afholdes online.
Alle medlemmer er velkomne til at deltage.
Forslag fra medlemmerne, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes skriftligt til fungerende bestyrelsesforperson Jakob Grue Simonsen på e-mail jags@itu.dk senest 2 uger før generalforsamlingen jf. pkt. 5.8 i vedtægterne. Bestyrelsen udsender evt. indkomne forslag senest en uge inden generalforsamlingen.
Ønsker du at stille op til bestyrelsen i DigitalLead, opfordres du til at melde dit kandidatur til fungerende bestyrelsesforperson Jakob Grue Simonsen på jags@itu.dk. Du kan også stille op på selve generalforsamlingen.
Tilmelding
Generalforsamlingen er kun for medlemmer af DigitalLead. Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig.
Vi glæder os til at se jer!
På vegne af bestyrelse og direktion i DigitalLead
Fungerende bestyrelsesforperson Jakob Grue Simonsen og CEO Birgit Pia Nøhr.
Dagsorden til generalforsamling
1. Velkommen og godkendelse af dagsorden
2. Valg af dirigent
3. Godkendelse af årsregnskab 2025
4. Orientering om budget 2026
5. Fastlæggelse af kontingent 2027
6. Forslag til vedtægtsændring vedr. fast årlig regulering af kontingentsatser
7. Indkomne forslag
8. Orientering om udpegede medlemmer
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer
10. Valg af revisor
11. Evt.
.png)

