Webinar: Digitale services for et fleksibelt energiforbrug – resultater og muligheder til fremme af forbrugsfleksibilitet fra mindre enheder


I fremtiden kan fleksibelt energiforbrug leveret gennem elbiler, batterier, solceller og varmepumper, hjælpe med at aflaste et stadigt mere udfordret elnet, ligesom det reducere elregningen betydeligt for den fleksible forbruger. Men fleksibelt energiforbrug kræver robuste og effektive digitale services. I dette webinar får du indsigt i det eksisterende såvel som det fremtidige marked for fleksibilitetsservices for private forbrugere.

Alexandra Instituttet har, i samarbejde med Mjølner Informatics, udarbejdet en stor analyse af markedet for såkaldte ’Flexible services providers’. Analysen er rekvireret af CIP Foundation og er del af det større projekt Et grønnere og mere fleksibelt elforbrug. Projektet analyserer og kommer med anbefalinger til, hvordan vi får mere forbrugsfleksibilitet ind i fremtidens energisystem, og viser hvordan det både kan komme elnettet og forbrugerne til gode.

I ’analysen af de tekniske udfordringer og muligheder til fremme af forbrugsfleksibilitet fra mindre enheder’ har Alexandra Instituttet lavet interviews med 30+ eksperter og virksomheder, der arbejder med at udvikle digitale fleksibilitetsløsninger. Formålet med analysen er at kortlægge udfordringer og potentialer for at skalere udviklingen. Ifølge analysen er udfordringen ikke mangel på data, men derimod et fragmenteret teknologisk landskab.

Digital Energy Hub er innovationshub og platform for datadrevet digitalisering i energisektoren, med formålet om at fremme et dansk digitalt energisystem i verdensklasse. Hub’en arbejder med at bringe økosystemet sammen på tværs af energi og digitalisering og gennem målrettede innovationsforløb omsætte data til værdi, der udvikler løsninger til gavn for det danske energisystem.

I samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Mjølner Informatics og Digital Energy Hub præsenteres dette webinar for det brede økosystem til engagement og opbygning af fremadrettede muligheder på dagsordenen.

Læs analysen her: [link kommer så snart analysen er offentliggjort]

Takeaways – det får du med på webinaret

  • Indsigt i 5 overordnede arkitekturmodeller for fleksibilitetsløsninger, samt fordele og ulemper ved de forskellige modeller
  • Indsigt i vigtigheden af interoperabilitet, digital suverænitet, cybersikkerhed og teknologisk forældelse
  • Indsigt i de vigtigste nationale og internationale initiativer, som arbejder på standarder og lovgivning der sikrer interoperabilitet og øget datadeling for forbrugsfleksibilitet
  • 7 tekniske anbefalinger til at fremme markedet for fleksibilitetsløsninger
  • Cases fra virksomheder, der arbejder med forbrugsfleksibilitet
  • Viden og muligheder for engagement med konkrete innovations- og skaleringssamarbejder vedrørende datadrevet fleksibelt elforbrug gennem Digital Energy Hub

Program

09.00

Velkommen

DEH og Alexandra Instituttet

09.10

Præsentation af CIP‑projektet og konteksten

09.20

Præsentation af ’Analyse af de tekniske udfordringer og muligheder til fremme af forbrugsfleksibilitet fra mindre enheder’, v. Alexandra Instituttet

v. Lea Schick, Senior Research and Innovation Manager

09.35

Internationale og nationale initiativer for interoperabilitet til at understøtte fleksibelt elforbrug


v. Jakob Hviid, Senior Solution Architect, Mjølner Informatics

09.50

Virksomhedspræsentationer

2 × præsentation af services for forbrugsfleksibilitet

10.15

Præsentation af Digital Energy Hub sprintforløb

v. Digital Energy Hub

10.30

Slut

  • Energi- og forsyningsselskaber
  • Software-, IoT- og dataanalysevirksomheder
  • Cybersikkerhedsaktører
  • Kommuner og offentlige myndigheder
  • GTS-institutter og universiteter
  • Brancheorganisationer og innovationshubs
Del på LinkedIn
19. maj 2026
Kl. 09:00 - 10:30

Priser

Medlemmer
Gratis
Ikke-medlemmer
Gratis
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Andreas Møller Viskinde Greve
+45 91 37 00 57
ag|digitallead.dk
Online

Tilmeldingsfrist

19. maj 2026 kl. 08:00

Sprog

Dansk

Arrangører

  • Alexandra Instituttet A/S
  • Digital Energy Hub (DEH)
  • DigitalLead
  • MJØLNER INFORMATICS A/S
Alexandra Instituttet A/S
Digital Energy Hub
DigitalLead
MJØLNER INFORMATICS A/S

Oplægsholdere

LinkedIn logo Lea Schick

Lea Schick

Senior Reserach and Innovation Manager
Alexandra Instituttet A/S
Cluster Management Excellence


Dankort Visa Mastercard AmericanExpress Diners Club JCB discover Visa Electron Maestro Mobile pay
© 2026 by Ajour CMS & ITIDE