Er du bekymret for at komme bagud hvis din virksomhed ikke bruger AI? Eller har du allerede en ide om, hvordan AI skal blive en del af forretningen hos jer?
Deltag i en innovationsgruppe omkring AI. Der tages udgangspunkt i de deltagende virksomheder og deres behov og hvad AI potentielt set kan betyde for den enkelte virksomhed.
Vi dykker ned i den nyeste viden om brug af AI-værktøjer. Møderne vil give dig en dybere forståelse for AI´s potentiale og anvendelse i din virksomhed.
Der er planlagt 4 møder à ca. 3 timer, og første møde bliver den 6. november 2024 kl. 13.00 - 16.00 i Herning.
Du kan læse mere om møderne her.
På forløbet får du:
En introduktion til AI og de mange værktøjer, der findes herunder CHATGPT, Co-Pilot, Google Gemini, Midjourney m.fl.. Der vil være fokus på 2-4 udvalgte værktøjer. Hvert møde indeholder oplæg/tema og introduktion til et værktøj, som testes af i praksis. AI-området er i konstant udvikling, og det er umuligt at forudsige, hvilke AI-værktøjer der er de mest relevante på tidspunktet for afviklingen af forløbet. Derfor planlægges temaerne løbende.
Derudover kan du forvente at få viden om:
- De nye teknologier og hvad de betyder for jeres forretning
- Hvordan kan AI bruges og hvordan skabes værdi?
- Hvilke konkurrencemæssige fordele kan opnås?
- På hvilke måder kan AI-værktøjer implementeres?
- Hvordan ser fremtiden ud ifølge Microsoft og Google?
- Etiske problemstillinger og det juridiske regelsæt