IoT Award 2021

OBS: Indstillingsfristen til IoT Award 2021 er 2. juli

Det er med stor fornøjelse, at Nordic IoT Centre ved FORCE Technology og Alexandra Instituttet, den nationale digitale klynge DigitalLead, EOT - Electronics of Tomorrow, DI Digital og Ingeniøren præsenterer en ny pris i Danmark - Årets bedste IoT-løsning.

Formål og baggrund

Med denne pris ønsker vi at sætte fokus på et centralt område i den digitale udvikling af vores samfund og virksomheder: evnen til at skabe eller omforme fysiske objekter til digitale enheder. IoT-løsninger er en af grundstenene i den digitale transformation og dermed grundlaget for gennem digitalisering at øge velfærden, bæredygtigheden og livskvaliteten i samfund og virksomheder til glæde for os alle.

2021 bliver det første år, hvor vi kårer årets bedste IoT-løsning men ikke det sidste. Hensigten er at skabe en årlig tilbagevendende begivenhed, der kan inspirere og motivere hele det danske IoT-økosystem, det være sig løsningsejerne, slutbrugerne eller IoT-leverandørerne.

Tidsplan

Vinderen af årets bedste IoT-løsning afsløres d. 1. september 2021 ved en kåringsceremoni, der afholdes på elektronikmessen – Electronics of Tomorrow – i Herning Messecenter. Forud er gået en grundig indstillings- og bedømmelsesproces, der skydes i gang 1. juni 2021.

De 3 kandidater udvælges af en dommerkomité baseret på de indkomne skriftlige indstillinger. Det er også dommerkomitéen der i august måned gennemfører en evaluering af de 3 udvalgte kandidater og udpeger den endelige vinder.

Blandt dommerkomitéens medlemmer er CEO for DigitalLead, Carolina Benjaminsen.

Læs mere og indsend din ansøgning her

For mere information

LinkedIn logo Berit Brendborg

Berit Brendborg

Head of Communication & Marketing
+45 22 86 98 91
bbb|digitallead.dk