Trust Stamp - en global leverandør af AI-drevne identitetstjenester: Nye partnerskaber skal munde ud i innovative produkter

Trust Stamp er en international teknologivirksomhed med kontorer i ni lande, og med omkring 100 ansatte, og er førende inden for biometriske identifikationsløsninger. Sidste år, med støtte fra blandt andre DigitalLead, besluttede de at etablere deres europæiske kommercielle hovedkontor i København. Nu har de indgået nye partnerskabsaftaler om udvikling af innovative produkter gennem netværksaktiviteterne i DigitalLead.

De biometriske teknologier har over de senere år gennemgået en markant udvikling og modning, og i dag muliggør de en lang række smarte digitale løsninger, blandt andet identitetsverifikation, adgangskontrol, svindelbekæmpelse og digital ID. Men i takt med at flere virksomheder begynder at anvende biometriske løsninger til at identificere og verificere borgere og kunder er der også en bekymrende stigning i tilfælde af syntetisk identitetssvindel, overtagelse af konti og lækager af følsomme databaser.

”Denne udvikling udgør en betydelig trussel mod både enkeltpersoner og virksomheder, og i takt med GDPR og den kommende AI-Act, er det enormt vigtig, at man tager stilling til, hvordan man bedst muligt kan beskytte sine brugers data” siger Jonathan Patscheider, der arbejder for den danske afdeling af Trust Stamp.

”Biometriske data er typisk sensitive, for modsat brugernavn og adgangskode, kan du aldrig nulstille en det, hvis det nogensinde bliver stjålet. Hvis det bliver tabt, er det tabt for evigt. Så hos Trust Stamp tager vi sikkerhed og privatliv et skridt videre ved at omdanne den biometriske skabelon til det, vi kalder en Irreversibly Transformed Identity Token (IT2). Denne token kan aldrig genskabes til den originale biometri, men den kan stadig bruges til at kunne verificere dig,” siger Jonathan Patscheider.

Dermed er Trust Stamps løsning ikke kun et løfte om beskyttelse af biometriske data; det er en garanti, lyder det fra Jonathan Patscheider:

”Ved at tokenisere biometrisk data, gør vi det ikke bare umuligt at stjæle, men også umuligt at spore tilbage til det enkelte individ, og selv hvis informationen skulle ende i de forkerte hænder, ville den være ubrugelig, da processen er en envejs transformation af data.”

Virksomhedens unikke tokeniseringsteknologi, IT2, er ifølge Jonathan Patscheider en førende løsning inden for identitetsteknologi. Teknologien bliver brugt af over 40 banker, samt fintech virksomheden FIS, der betjener over 20.000 erhvervskunder, herunder størstedelen af de førende banker på verdensplan. Desuden benyttes Trust Stamps teknologi også af den amerikanske regering og Mastercard, ligesom Trust Stamp også spiller en afgørende rolle i at facilitere identitetsløsninger for op til 30 millioner mennesker i Afrika.

Nye samarbejder gennem DigitalLead

Trust Stamp har netop indgået to nye partnerskaber, hvor der er fokus på at bruge Trust Stamps teknologi til nye innovative produkter.

Det ene partnerskab er med virksomheden Scurid, der arbejder med sikkerhed til IoT-enheder.

Jonathan Patscheider forklarer, at partnerskabet skal være med til at højne sikkerheden i IoT-enheder ved hjælp af Trust Stamps biometriske teknologi:

”Ved at anvende biometrisk tokenisering, højner Trust Stamps IT2-teknologi både sikkerheden og effektiviteten. Dette partnerskab forventes at spille en afgørende rolle i styrkelsen af en bred vifte af nye IoT- og edge-enheder, ved effektivt at imødegå sikkerhedsudfordringer og etablere problemfri autentificering og autorisation.”

Det andet partnerskab som Trust Stamp netop har indgået er med den Aarhusianske virksomhed Partisia. Partnerskabet bygger på Partisias Secure Multiparty Computation teknologi og Trust Stamps IT2, og handler om at skabe en global infrastruktur for data, hvor data kan blive overført sikkert og i overensstemmelse med lokal lovgivning, samtidigt med at man forhindrer uautoriseret adgang fra tredjeparter.

”GlobalSecure åbner døren for virksomheder, der ønsker at udføre beregninger på krypterede data uden at afsløre den underliggende information. Det åbner nye muligheder for virksomheder på markeder, hvor de måske tidligere var begrænset i deres handlinger, og samtidig fremmer innovation og økonomisk vækst uden begrænsninger fra datarelaterede udfordringer.” siger Jonathan Patscheider og tilføjer at begge partnerskaber er blevet til gennem netværksaktiviteter hos DigitalLead.

"DigitalLead har foreslået en række kontakter til os, med fokus på hvem der ville være gavnlige at samarbejde med, samt hvordan vores teknologier kan komplementere hinanden,” lyder det fra Jonathan Patscheider.

”DigitalLead har været en værdifuld sparringspartner i forhold til at opnå adgang til viden, for eksempel om, hvad vi skal forholde os til i forhold til cybersecurity og generativ kunstig intelligens, samt en vigtig aktør i forhold til internationalisering” afslutter Jonathan Patscheider.

”GlobalSecure åbner døren for virksomheder, der ønsker at udføre beregninger på krypterede data uden at afsløre den underliggende information. Det åbner nye muligheder for virksomheder på markeder, hvor de måske tidligere var begrænset i deres handlinger, og samtidig fremmer innovation og økonomisk vækst uden begrænsninger fra datarelaterede udfordringer.”

- Jonathan Patscheider

For mere information

LinkedIn logo Andreas Møller Viskinde Greve

Andreas Møller Viskinde Greve

Innovation Manager
+45 91 37 00 57
ag|digitallead.dk