.png)
Med AI og automatisering er det alt for nemt at skabe
svindelmails, hvor modtageren reelt ikke kan vurdere, om afsenderen er ægte eller en svindler. Det vil ID-Truster ændre på med et ekstra lag af digital tillid.
Måske sker det samme flere gange over nogle uger. Der bliver opbygget tillid, og du bliver
tryg ved at bruge den hjemmeside, de linker til. Du har ingen mistanke om, at det er en
svindelhjemmeside. Nu har svindleren din tillid.
En svindler kan med få timers arbejde opsætte og automatisere hele dette setup for et
meget lille beløb. Selv en ekspert i IT-sikkerhed kan nemt falde i fælden.
Tillidskode
ID-Truster skaber et ekstra lag af verificering ved, at virksomheder indsætter en tillidskode i
deres e-mails, som modtageren kan tjekke i en gratis app. Kun virksomheder, som
ID-Truster har verificeret, kan oprette tillidskoder.
En tillidskode er en unik kode, som afsenderen opretter til én bestemt modtager lige inden,
beskeden sendes. Det kan nemt automatiseres.
Forestil dig, at din bank sender dig en e-mail med en tillidskode. Du tjekker koden i
ID-Truster-appen. En guide beder dig indtaste tre oplysninger fra mailen: afsenderens
e-mail, afsendelsesdato og afsendelsestidspunkt. Det tager måske 30 sekunder, og passer
det, ved du, at tillidskoden kommer fra banken.
Får en svindler fat i koden og prøver at bruge den senere, passer afsendelsestidspunktet
ikke, og verificeringen fejler.
Sender svindleren koden videre til en anden person og udgiver sig for at være fra banken,
fejler koden også, fordi den kun kan verificeres af den person, tillidskoden oprindeligt er
oprettet til.
ID-Truster ser ikke, hvilke eller hvor mange tillidskoder den enkelte virksomhed opretter og
sender. Virksomhederne opretter, opbevarer og verificerer selv, om en tillidskode matcher en
modtager
»Det er et parallelt verifikationslag. Virksomhederne skal ikke skifte e-mailsystem eller CRM.
ID-Truster er bygget til nemt at kunne integreres i andre systemer,« siger Peter Lauge,
medstifter af ID-Truster.
Nogen må gøre noget ved probleme
Idéen opstod for cirka tre år siden, lyder det fra de to stiftere af ID-Truster, Peter Lauge og
Kasper Brandt Hansen
»Vi må kunne lave et eller andet smart system til det her phishing-problem, tænkte vi. Bygge
et parallelt verifikationslag, som skal være nemt og hurtigt at bruge,« fortæller Peter Lauge.
Han sammenligner det med sikkerhedsselen i bilen. Den ændrede ikke måden, vi kører bil
på, men blev et ekstra sikkerhedslag, som dog kræver, at vi husker at bruge den.
De to har drevet bureauet Pixelhuset sammen siden 2007, og det var mellem
kundeopgaverne, at de byggede den første version af ID-Truster.
»Vi har vist demoen på mange konferencer om IT-sikkerhed. Det, vi hører igen og igen fra
fagfolk, er, at der mangler en simpel måde at vise modtageren, at en besked er ægte,« siger
Kasper Brandt Hansen.
En slags MitID for tekstbeskeder og telefonopkald
»Mennesker forstår nye koncepter ud fra koncepter, de kender i forvejen. MitID er et ekstra
lag af sikkerhed for login. På samme måde ser vi ID-Truster som et ekstra lag af tillid for
tekstbeskeder og telefonopkald, der skal virke globalt,« siger Peter Lauge.
ID-Truster er nemlig ved at udvide løsningen, så det også bliver nemt at tjekke, om det
faktisk er banken, der ringer, og ikke nogen, som udgiver sig for at være fra banken.
Appen er klar til brugere. Næste skridt er virksomhederne, og her søger ID-Truster
pilotkunder, der vil være med til at færdigudvikle løsningen. Der skal udvikles integrationer til
de systemer, virksomhederne bruger i dag, og løsningen skal tilpasses, så den fungerer
bedst muligt for kunderne i hverdagen. Interesserede kan kontakte Peter Lauge på
lauge@idtruster.com.
For ID-Truster er kampen mod digital svindel en løbende opgave
»Svindlerne er ekstremt kreative og finder hele tiden nye måder at komme uden om
sikkerheden på. Derfor skal man som virksomhed kunne tilpasse sig og løbende lukke de
huller, de finder,« siger Kasper Brandt Hansen.
Svindel i tal
Ifølge rapporten "State of Scams in Denmark 2025" fra Global Anti-Scam Alliance mistede
danskerne anslået 6,9 milliarder kroner. E-mail og sms er de kanaler, forsøgene oftest
kommer igennem.
32 procent af dem, der blev kontaktet, havde givet penge eller oplysninger til nogen, der
udgav sig for at være fra en bank, det offentlige eller en anden myndighed. 22 procent af
ofrene faldt for det, fordi henvendelsen var troværdig.
Tre ud af fire danskere tror ellers, at de kan genkende svindel. Det tjek, flest bruger, er at
lede efter stave- og grammatikfejl. Ifølge rapporten har det lav effekt – og med AI laver
svindlerne ikke længere stavefejl.
Kilde: Global Anti-Scam Alliance, "State of Scams in Denmark 2025",
spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 voksne danskere, marts 2025. Udarbejdet med
BioCatch, Punktum dk og Opinium. www.gasa.org
Prøv selv, hvordan en tillidskode virker
ID-Truster er gratis og findes til iPhone og Android. Søg efter »ID-Truster« i App Store eller
Google Play, hent appen, og opret en bruger med den e-mail, du har modtaget dette
nyhedsbrev på.
Læs mere om ID-Truster HER.
