På bare to år bruger hver femte danske kommune Promtes platform: ”DigitalLead har åbnet dørene til nye kunder og muligheder”

Den danske AI-virksomhed Promte udvikler en platform, der gør det muligt for danske offentlige organisationer at bygge deres egne AI-assistenter og automatisere arbejdsgange med stort fokus på datasikkerhed og brugervenlighed. Data hostes på danske servere eller i organisationernes egne IT-miljøer, så kunderne har fuld kontrol over deres informationer. 

Virksomheden blev stiftet i 2023 af Mathias Villads Bech Jørgensen, Christian Vingborg og Victor Skytte.

Promte startede med at udvikle AI-baserede løsninger til kundeservice hos private virksomheder og fik hurtigt sin første kunde ombord. Gennem DigitalLead blev de sat i kontakt med deres første offentlige kunde, og i dag fokuserer virksomheden primært på det offentlige marked.

“Med hjælp fra DigitalLead blev vi sporet ind på at levere løsninger til den offentlige sektor. Allerede på vores første møde med DigitalLead blev vi sat i kontakt med Gladsaxe Kommune, som arbejdede med AI-initiativer, der lignede det, vi udviklede. DigitalLead hjalp med at etablere dialogen, og det førte til vores første offentlige kunde,” fortæller Mathias Villads Bech Jørgensen.

“DigitalLead var enormt gode til at forstå, hvad det er, vi laver, og hvilken type virksomhed vi er. De var også gode til at koble os sammen med nogle i deres netværk, som de vidste havde brug for det, vi kunne,” siger Mathias Villads Bech Jørgensen.

Hver femte danske kommune bruger deres platform

På bare to år er Promte gået fra at have én kommune som kunde til at hver femte danske kommune samt en række offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner i dag bruger platformen.

Mathias Villads Bech Jørgensen forklarer, at en del af deres løsning er et bibliotek, hvor kommuner og andre offentlige organisationer kan publicere de AI-løsninger, de har udviklet, så andre kan hente dem og bruge dem i deres egen organisation. På den måde er Promte med til at gøre det nemt for danske kommuner og andre offentlige organisationer at implementere nye AI-værktøjer i deres arbejdsgange.

“Der er ikke konkurrence i det offentlige, de vil gerne arbejde sammen. Derfor har vi lavet et bibliotek, eller app store, hvor alt der bliver bygget ude hos fx kommunerne, kan publiceres og deles på tværs,” fortæller Mathias Villads Bech Jørgensen.

Netværk, vidensdeling og nye muligheder

Ud over konkrete kundeintroduktioner og adgang til det offentlige marked, har DigitalLeads netværk og aktiviteter spillet en vigtig rolle for Promte, fortæller Mathias Villads Bech Jørgensen.

Virksomheden har deltaget i flere af DigitalLeads arrangementer og holdt flere oplæg, hvor de har mødt andre virksomheder og eksperter, der også arbejder med AI.

Arrangementerne har givet Promte lejlighed til både at præsentere deres egne løsninger og diskutere udfordringer og ideer med andre i branchen.

Ifølge Mathias Villads Bech Jørgensen er netop den vidensdeling, som er i fokus på DigitalLeads arrangementer, en stor fordel: Her kan man hente ny viden, følge med i, hvad der rører sig inden for AI, og lære af andres erfaringer i et felt, der udvikler sig enormt hurtigt, pointerer han.

“Vi er mange virksomheder, der har de samme behov og de samme udfordringer, når man arbejder med ny teknologi. Man kan sidde i hver sin boble og bygge alting selv, men der er også mange områder, hvor det giver rigtig god mening at samarbejde.”

Med DigitalLeads hjælp har Promte også fået åbnet døre internationalt. Under en delegationstur til München, arrangeret af DigitalLead, fik Promte mulighed for at mødes med tyske aktører og opnå en bedre forståelse af markedet. Her blev de blandt andet sat i kontakt med en tysk kommune om udviklingen af et pilotprojekt.

“Sådan en tur er god til at finde ud af, hvad der bliver nemt, og hvad der bliver svært, hvis man vil ind på et nyt marked. Vi fik de første kontakter og lærte rigtig meget om det tyske marked,” fortæller Mathias Villads Bech Jørgensen og understreger, at DigitalLead har spillet en central rolle i Promtes rejse mod det offentlige marked, og har samtidig åbnet døren til nye kontakter, muligheder og viden.

“Vi er mange virksomheder, der har de samme behov og de samme udfordringer, når man arbejder med ny teknologi. Man kan sidde i hver sin boble og bygge alting selv, men der er også mange områder, hvor det giver rigtig god mening at samarbejde.”

- Mathias Villads Bech Jørgensen, Promte

Cluster Management Excellence


Dankort Visa Mastercard AmericanExpress Diners Club JCB discover Visa Electron Maestro Mobile pay
© 2026 by Ajour CMS & ITIDE