Bedre upcycling af byggerier ved hjælp af nye teknologier

Byggebranchen står i dag for omtrent 30% af den samlede CO2 udledning i Danmark. Og ifølge Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg stammer ca. 35% af al affaldsproduktion fra byggerier. Derfor indførte man i januar 2023 nye lovkrav på området, så klimaaftrykket fra byggebranchen kan reduceres.

I den forbindelse kan upcycling af byggematerialer fra tidligere byggerier spille en stor rolle.

Derfor gik DigitalLead i partnerskab med Alexandra Instituttet, Trifork, Upcycling Forum og Link Arkitektur sammen i et projekt, der havde til formål at afsøge mulighederne for at bruge digitale løsninger, som kan gøre upcycling og vurdering af byggerier hurtigere, billigere og nemmere at gå til, så flere i byggebranchen kan komme i gang med upcycling. Projektet er medfinansieret af Undervisnings- og Forskningsstyrelsen.

Projektet løber fra januar 2023 til november 2023, hvor følgende aktiviteter blev udført:

  1. Antropologisk evaluering af den aktuelle arbejdsgang.
  2. Udvælgelse af 1-2 nøgleindsatser.
  3. Identifikation af relevant hardware, som er nødvendig for at løse opgaven.
  4. Afsøge mulighederne i den nyeste it-forskning ift. software-løsninger.
  5. Afprøve de udviklede proof-of-concept software-elementer.
  6. Formidling af de primære resultater fra både de antropologiske og teknologiske undersøgelser.


Projektet giver inspiration til at komme i gang med upcycling

Projektet har initieret de første skridt mod at realisere potentialet inden for genanvendelse af byggematerialer ved at udvikle proof-of-concept software. Resultaterne fra projektet udgør derfor et grundlag for videreudvikling af en fremtidig driftsmodel inden for dette område. Desuden kan den viden, der er opnået gennem projektet, tjene som inspiration for andre, der ønsker at udforske upcycling og lignende koncepter i den cirkulære økonomi.

Projektet er Medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

For mere information

LinkedIn logo Andreas Møller Viskinde Greve

Andreas Møller Viskinde Greve

Innovation Manager
+45 91 37 00 57
ag|digitallead.dk