Kom med DigitalLead, Dansk Industri, WE BUILD DENMARK, State of Green og BLOXHUB, når vi samler en dansk delegation og tager til Europas største videns- og netværksevent på Smart City-området fra den 14. – 17. november i Barcelona.
Den hedder Smart City Expo World Congress og har mere end 24.000 besøgende og 1.000 udstillere fra over 140 lande.
Dermed er messen den perfekte mulighed for at møde teknologileverandører i særklasse, få ny viden med hjem og udvide dit netværk.
Du har derudover mulighed for at tilkøbe billet til Smart City Business Forum, som finder sted den 14. november – dagen inden Smart City Expo World Congress.
Smart City Business Forum samler beslutningstagere på højt niveau, som allerede er i Barcelona for at deltage i Smart City Expo fra både den offentlige og den private sektor. I rundbordssamtaler, workshops og seminarer kan du drøfte centrale spørgsmål for den intelligente og klimaneutrale by som f.eks. innovation, skalering og investering og konsekvensanalyse.
Du får derigennem også adgang til at deltage i en innovationsworkshop med udgangspunkt i en konkret case fra Madrid eller Barcelona. Workshoppen giver dig mulighed for at generere ideer og partnerskaber med nye kontakter fra hele Europa, som både tæller byudviklere, forskere og virksomheder.
Før afrejse får du desuden tilsendt et program og vores anbefalinger til de vigtigste events.
Bliv klogere på tilbuddet nedenfor: