Velkommen til workshop 1 af 2 i innovationssprintet Cyber Challenge
Lab, arrangeret i samarbejde med Aarhus Kommune og IT-Branchen.
På den første workshop introducerer vi udfordringsejer og
deltagerkreds for hinanden, bliver inspireret af et relevant
myndighedsoplæg på området og gennemfører de første to design sprints: udforsk og afgræns.
Formålet med denne workshop er at udforske idéer og afgrænse mulige løsninger I samarbejde med udfordringsejer, sådan at samarbejdsflader og innovationsspor åbner sig. Disse innovationsspor modnes og præsenteres en uge senere på den anden og afsluttende workshop i serien
Workshoppen afholdes i flotte rammer hos værterne på Aarhus Rådhus og der vil være morgenmad samt forplejning i løbet af formiddagen.
Hvad er Cyber Challenge Lab?
Innovationsforløbet Cyber Challenge Lab kuraterer større virksomheder, myndigheder, andre organisationer eller grupper af virksomheder til at stille en cyber security udfordring mod det bredere netværk af cybersikkerhedsleverandører og ledende forskning, der findes på området I Danmark.
Formålet er at skabe tillidsbaseret matchmaking mellem udfordringsejere, danske virksomheder og vidensinstitutioner på cybersikkerhedsområdet.
Resultaterne kan være projekter eller partnerskaber mellem deltagere og afsender, der bidrager til at løse den givne udfordring, enten ved hjælp af udvikling på eksisterende løsninger og services, eller oprettelse af innovationspartnerskaber for nye cybersikkerhedsløsninger, til gavn for dansk erhvervsliv og samfundssikkerhed.
Hvordan foregår forløbet?
Kernen i Cyber Challenge Lab er tre design sprints, hvor vi udforsker, definerer og bygger løsningsrammer i samarbejde. På den sidste workshop præsenteres det foreløbige arbejde for udfordringsejer og en kreds af relevante aktører indenfor cybersikkerhed i Danmark.
Ressourcer om udfordringen fra Q&A webinaret d. 20.09.2023 findes her:
Eventet medfinansieres af Industriens Fond
Fagligt program
09.00 – Check-in & Morgenmad
09.30 – Introduktion af udfordringsejer og deltagerkreds
10.15 – Fagligt inspirationsoplæg med afsæt i temaet:
"Styrket sikkerhed omkring samfundsvigtige funktioner - udvalgte krav og forordninger i den nationale cybersikkerhedssrategi set fra et risikostyringsperspektiv" v. Beatrice J Joseph, Rådgiver, Center for Cybersikkerhed
- Pause
11.00 – Sprint 1: Udforsk idéer i dialog med udfordringsejer Aarhus Kommune
- Frokost
12.15 – Sprint 2: Afgræns mulige løsninger til innovationsspor
Hvem er begivenheden for?
- Danske virksomheder, der leverer produkter og services indenfor cybersikkerhed.
- Forskere på danske vidensinstitutioner, der udvikler viden på forskningsfelter relateret til cybersikkerhed.
- Brancheorganisationer og andre aktører i økosystemet, med interesse i udfordringen.