Energinet og Digital Energy Hub inviterer til kick-off på et innovationsforløb. Her undersøges hvilket potentiale fleksibiliteten hos små enheder har for at kunne sikre balancen i fremtidens el-system. Her er det specielt de mindre aktører, der er i fokus, fx elbiler og individuelle varmepumper.
Kick-off afholdes både som et gratis webinar med både fysisk og online deltagelse i forbindelse med Energy Cluster Denmark's årsmøde, d. 24. maj, 13:00-14:30.
Udfordringen
I et fremtidigt elsystem, hvor elproduktion fra vedvarende energi fylder stadig mere og mere, har elnettet behov for en stigende mængde fleksibelt elforbrug og produktion for at kunne balanceres. I takt med de stigende effekter af fluktuerende produktion og forbrug af el opstår der i højere grad ubalancer og flaskehalse internt både i TSO- og DSO-nettet. En del af løsningen kan findes i muligheden for at udbygge det fysiske elnet og indkøbe flere systemydelser.
Men er der muligheder for at justere på forbrugssiden? Her rummer små enheder, som eksempelvis elbiler eller varmepumper, et potentiale i form af deres fleksible forbrug. I situationer hvor vind- og solforhold ændrer sig en smule ift. forecasts, vil det have stor værdi for elnettet at kunne skubbe forbruget hos elbiler og varmepumper i eksempelvis 15 min. Til gengæld vil anlægsejere kunne opnå en besparelse ved at bidrage med denne fleksibilitet.
Fokus for denne indsats ligger i at undersøge fleksibilitetspotentialet ved at udsende prissignaler direkte til elbiler, varmepumper eller andre mindre anlæg og hvad der skal til for at få det til at ske?
Medfinansieret af Industriens Fond
Dagens program
Vær med når potentialet for fleksible enheder undersøges på tværs af aktører og der kigges på hvordan de kan sættes mere i spil.
13.00-13.05: Velkomst fra Digital Energy Hub
Dagens program
Arbejdshypotese: Enheder som elbiler og mindre varmepumper rummer et stort potentiale for balancering af elsystemet i form af deres fleksible forbrug. Der mangler dog stadig værktøjer for at disse kan aktiveres.
13.05-13.25: Energinet rammesætter udfordringen
Hvordan ser fremtidens energisystem ud med og uden forbrugsfleksibilitet?
Hvad skal fleksibilitetsværktøjerne kunne for at indløse potentialet?
13.25-13.35: Elnet til meget mere, /v. Green Power Denmark
Hvad ser vi på DSO-niveau?
Hvordan arbejder Green Power Denmark og DSO'erne med fleksibilitet?
13.35-13.55: Hvad kan de fleksible enheder?
Status på fleksibilitetspotentialet hos varmepumper og el-biler
Hvad skal der til for at flere enheder leverer balanceringsydelser til el-systemet?
13.55-14.15: Paneldebat: Hvad kan vi med realtidsprissignaler for ubalance og hvordan kommer vi videre?
14.15-14.25: Q&A med publikum, online og fysisk
14.25-14.30: Opsummering og næste skridt - Digital Energy Hub og Energinet
Næste skridt i innovationsforløbet
For de interesserede så afholdes en mere dybdegående workshop hvor potentialer og barrierer undersøges yderligere. Hvis du har lyst til at være med her, så meld tilbage til hubben (tore@centerdenmark.com)