Arbejder du med UX, UI, interaktionsdesign o.lign. - og vil du holde dig up-to-date med den nyeste viden på området og have mulighed for sparring med ligesindede? Så deltag i DigitalLeads netværksgruppe for UX-professionelle!
Vi åbner nu for tilmelding til en ny sæson i vores eftertragtede UX-netværk. Sæsonen skydes i gang med kick-off-møde den 25. maj 2023.
Netværket fungerer som et fortroligt forum, hvor du bl.a. får mulighed for at:
- diskutere faglige relevante emner og problemstillinger med andre fageksperter – samt evt. at få konkrete input og sparring på disse
- dele idéer, konkrete cases og løsninger
- blive inspireret af metoder, processer og cases
- få nye professionelle bekendtskaber
Tilmelding
Tilmelding gælder hele sæsonen á 4 møder. (Der vil blive separat tilmelding til hvert enkelt møde).
Deltagergebyr
Medlemmer af DigitalLead: gratis (Der kan deltage 1 medarbejder gratis pr. medlemsvirksomhed pr. netværk. Yderligere medarbejdere kan deltage til halv pris). Øvrige: DKK 5.000 ex. moms.
Mødegange
Kickoff sæson 2023: 25. maj 2023.
Datoer for øvrige mødegange meldes ud på kickoff-mødet.
Medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Målgruppe
For at sikre maksimalt udbytte for dig som deltager, forventer vi, at du:
- deltager i mindst 3 af de 4 årlige netværksmøder
- deltager aktivt i diskussionen, videndelingen og sparringen ved møderne samt præsenterer cases og problemstillinger, som er relevante for diskussionen
- deltager i netværksmøderne med et positivt mindset og er åben for nye inputs til dit arbejde med UX-design.