Som en opvarmning til vores AI Nordjylland konference, følger her en mødeserie på tre møder, hvor vi dykker ned i nogle mere specifikke områder inden for AI. Møderne er en kombination af forskeroplæg samt virksomhedsoplæg, så du både får indsigt i den nyeste forskning og praktiske anvendelser. Der vil også være rig mulighed for at netværke med andre nordjyske virksomheder, der også leder efter nye muligheder med AI.
Ved dette første AI temarækkemøde er Bentax værter, og åbner dørene for at dele deres spændende erfaringer fra deres projekt med AI og IoT, og hvordan de har arbejdet med at bringe disse teknologier ind i deres virksomhed.
Hvorfor deltage?
AI er en teknologi i rivende udvikling, der allerede nu viser stort potentiale for virksomheder. Dette møde giver dig en unik mulighed for at:
- Få indsigt i et innovationsprojekt fra en virksomhed, der er i gang med at udforske og afprøve AI og IoT, og lær om deres erfaringer, udfordringer og de første resultater.
- Blive inspireret til, hvordan AI kan bruges strategisk – uanset om du arbejder med forretningsudvikling, markedsføring, drift eller ledelse.
- Få indsigt i praktiske anvendelser af AI uden krav om teknisk baggrund – fokus er på løsninger, potentialer og næste skridt for din virksomhed.
- Udvide dit netværk og møde andre lokale virksomheder og eksperter med interesse for at udforske AI’s muligheder.
Tag del i et arrangement, hvor du kan få ny viden, praktisk indsigt og motivation til at tage de første skridt med AI i din virksomhed.
Bemærk: De 3 AI Nordjylland temarækkemøder, kan tilgås separat, og kræver ikke at have deltaget i tidligere events. Indholdet af møderne kan blive justeret baseret på feedback og ændrede behov.
PROGRAM
8:30 - 09:00| Ankomst og registrering
9:00 Introduktion og Velkomst
AI og IoT i praksis: Erfaringer, muligheder og vejen frem/ Ambolt AI og Bentax
Netværkspause med rundvisning
AI og bundlinjen: Hvordan skaber og måler vi værdi/ Roman Jurowetzki, Lektor, AI Danmark
11.45 - 12.00 Afslutning
12.00 - 12:30 Frokost og netværk
(Programmet opdateres løbende)
Målgruppe
Arrangementet henvender sig til nøglepersoner i virksomheder, der ønsker at få konkret indsigt i, hvordan AI og IoT kan skabe værdi og drive innovation. Det er særligt velegnet til virksomheder, der endnu ikke har erfaring med AI og IoT, men som ønsker at tage de første skridt, samt til dem, der søger inspiration og netværk for at styrke deres digitale strategi og udvikle nye forretningsmuligheder.
Arrangementet er relevant for: Virksomhedsledere og beslutningstagere, Innovations- og digitaliseringsansvarlige, Forretningsudviklere, Markedsføringsansvarlige.