AI Nordjylland: AI-muligheder for jeres virksomhed: Find vejen til forretningsudvikling

Møde 2: AI-muligheder for jeres virksomheder: Find vejen til forretningsudvikling

Som en opvarmning til vores AI Nordjylland konference, følger her en mødeserie på tre møder, hvor vi dykker ned i nogle mere specifikke områder inden for AI. Møderne er en kombination af forskeroplæg samt virksomhedsoplæg, så du både får indsigt i den nyeste forskning og praktiske anvendelser. Der vil også være rig mulighed for at netværke med andre nordjyske virksomheder, der også leder efter nye muligheder med AI.

Ved dette andet AI temarækkemøde sætter vi fokus på AI-modenhed og hjælper jer med at reflektere over jeres egne forretningsbehov og udgangspunkt for at implementere AI. Gennem dagens program får I et konkret værktøj til at identificere, hvor AI kan skabe værdi i jeres virksomhed, og hvordan I kan tage næste skridt.


Hvorfor deltage?

AI kan være en gamechanger for virksomheder – men hvor skal I starte, og hvilke løsninger giver mest værdi for jer? Dette event hjælper jer med at afklare jeres AI-modenhed og identificere de konkrete forretningsområder, hvor AI kan skabe værdi.

  • Bliv inspireret af konkrete AI-løsninger – få indsigt i, hvilke muligheder der allerede findes, og hvordan de kan anvendes i jeres virksomhed.
  • Lær af andres erfaringer – hør virksomhedscases om AI-modenhed og de vigtigste læringer fra virksomheder, der allerede har taget skridtet.
  • Workshop: Identificér jeres AI-potentiale – gennem guidede øvelser kortlægger vi jeres forretningsbehov og finder de områder, hvor AI kan gøre en reel forskel, fx inden for administration, HR, økonomi, IT-support eller supply chain.

Dagen giver jer konkrete værktøjer til at tage næste skridt mod en mere datadrevet og effektiv forretning.

Bemærk: De 3 AI Nordjylland temarækkemøder kan tilgås separat og kræver ikke at have deltaget i tidligere events. Indholdet af møderne kan blive justeret baseret på feedback og ændrede behov.

PROGRAM

08:30-09:00: Ankomst og registrering 


09:00: Programstart

Inspiration og indsigt: AI-løsninger og erfaringer fra virksomheder

  • Velkomst og introduktion til dagens program
  • Oplæg: AI-løsninger på hylden – sådan vælger I den rette til jeres behov
  • Virksomhedscases: AI-modenhed i praksis – erfaringer fra virksomheder


Pause

Workshop: Fra indsigt til handling - kortlæg jeres AI-potentiale

Hvordan kan AI skabe reel værdi i netop jeres virksomhed? I denne workshop får I mulighed for at identificere jeres forretningsbehov og kortlægge de områder, hvor AI kan optimere og styrke jeres processer. Gennem konkrete, guidede øvelser arbejder vi med at afdække AI-potentialet inden for centrale funktioner som for eksempel administration, HR og lønadministration, regnskab og økonomi, IT-support og systemadministration, indkøb og supply chain.

Opsamling og afslutning

12:15-12:45: Frokost og uformelt netværk

MÅLGRUPPE

Dette event er relevant for ledere og beslutningstagere, der ønsker at forstå, hvordan AI kan skabe værdi i deres virksomhed. Det henvender sig til jer, der står over for at skulle tage de første eller næste skridt i brugen af AI og gerne vil have et struktureret overblik over mulighederne. Uanset om I er i gang med AI eller først lige undersøger mulighederne, vil eventet give jer en klar forståelse af jeres AI-modenhed og hjælpe jer med at tage det næste skridt.

Del på LinkedIn
29. april 2025
Kl. 08:30 - 12:45

Priser

Medlem
Gratis
Ikke-medlem
Gratis
No-show gebyr
kr. 300,-
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Lene Lund
+45 22 10 87 12
ll|digitallead.dk
AAU INNOVATE Fredrik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg

Tilmeldingsfrist

22. april 2025 kl. 12:00

Sprog

Dansk

Arrangører

  • AAU - Aalborg Universitet
  • AI Denmark
  • DigitalLead
  • Erhvervshus Nordjylland
AI Denmark
DigitalLead
Erhvervshus Nordjylland
AAU - Aalborg Universitet
Dankort Visa Mastercard Diners Club UnionPay JCB discover
© 2025 by Ajour CMS & ITIDE