Delegationstur: Styrk dine muligheder i UK

Storbritannien har digital transformation af den offentlige sektor øverst på dagsordenen, og det åbner et vindue for danske GovTech-virksomheder. 

Labour-regeringen har annonceret en ambitiøs AI- og digitaliseringsstrategi, hvor digitalisering og kunstig intelligens skal bruges til at effektivisere den offentlige administration og forbedre borgeroplevelser

Derfor arrangerer Udenrigsministeriet og DigitalLead en GovTech delegation bestående af virksomheder og myndigheder til Digital Government Expo | 24th & 25th September 2025 | ExCeL, London.

Fra offentlig side vil Digitaliseringsstyrelsen, KL samt 1-2 kommuner være en del af delegation, som oplægsholdere på konferencen. 

UK-markedet er interessant fordi:

  • Markedet er i markant vækst i det britiske offentlige sektors IT-forbrug, £16,9 milliarder 2023/24 (169 mia.) med en stigning på 41% over fire år
  • der er politisk opbakning og ambitiøse planer for digitalisering samt interesse for dansk erfaring.
  • Investeringer til at løfte digitalisering af den offentlig sektor.

Formål

Formålet er at få sat DK på radaren hos UK offentlige stakeholders. Vi er derfor glade for, at vi gennem ambassadens kontakter har skaffet plads til tre paneldebatter med danske talere:

  • Overcoming Complex Siloes and Ageing Architectures: How to achieve better use of data across the government.
  • Delivering Better Services Through Data: Collaborating for Citizen Outcomes
  • AI cases in DK:

Som virksomhed vil du stå stærkt, når der er danske myndigheder repræsenteret, der fortæller om de danske GovTech erfaringer.


Ved at deltage får du:

  1. Legitimitet gennem en fælles dansk delegation ledet af ambassaden og vigtige myndigheder til at repræsentere ”Danish State of The Art Digitisation”
  2. Synlighed ved den danske nationale stand på Digital Government Expo
  3. Netværke med UKs offentlige sektor inden for digitalisering
  4. Indsigt i indkøbskulturen, reglerne samt hvilke udbud, der er på vej i UK
  5. Netværks- pubmiddag med delegation (for egen regning)
  6. Besøg på ambassaden

Datoer:

Frivillige pre-events:

  • D. 20. Maj 2025: Webinar I om indkøbskultur, indkøbsportaler og Procurement Act i UK
  • August 2025: Webinarer II om større udbud og projekter på vej

Delegationsturen:

  • Medio august – medio september: individuelt møde med Trade Council for gennemgang af virksomhedens business model
  • Medio september: Fælles workshop for deltagende virksomheder i København, inkl. introduktion til og oplæg om den offentlige sektor i UK
  • 24.-25. september: Deltagelse i konferencen i London
    Programmet inkluderer oplægsholdere fra flere danske myndigheder (KOMBIT, KL, Digitaliseringsstyrelsen)
  • 26. september: Workshop - individuel trykprøvning af jeres business case på det britiske marked sammen med et Advisory board under jeres besøg på ambassaden i London.

Praktisk

Pris: DKK 14.000 (eksklusiv rejse, lokal transport, ophold og netværksmiddag). Denne pris gælder for én deltager pr virksomhed, yderligere deltagere kan tilkøbes til DKK 2.700/person via ambassadens særaftale med konferencearrangøren. Prisen gælder for SMVer – ikke SMVer opfordres til at kontakte per Andersen for betingelser for deltagelse.


Er din virksomhed medlem af DigitalLead, får I DKK 4.000 i rabat, så prisen bliver DKK 10.000.

Partnerne bag konferencen er GDS (pendant til Digitaliseringsstyrelsen), Crown Commercial Service (SKI) m.fl. Dertil kan private virksomheder udstille.

Vil du vide mere?

På ambassaden opruster vi fokus på Govtech og matcher det med dansk ekspertise. Vi identificerer relevante markedsmuligheder og skaber dialogrum mellem beslutningstagere i UK og DK. Kontakt Per Andersen (pkande@um.dk)


DigitalLead Kontakt: Mette Pedersen; mkp@digitallead.dk


Tilmelding

Kontakt Per Andersen (pkande@um.dk) for at tilmelde dig. 

De digitale fokusområder - et godt match med danske virksomheders kompetencer

”Government as a platform”

GOV.UK, pendanten til borger.dk har en stærk digital tilstedeværelse, men mangler en sammenhængende national adgangs- og identitetsløsninger, mere brugervenlig frontend løsninger. Selvom UK er i proces med udrulning af GOV.UK One Login, er det forventeligt at der er brug for løsninger, der tapper ind til at indfri visionerne. Danske virksomheder kan levere løsninger, der forbedrer brugeroplevelsen og automatiserer sagsbehandling.


Data siloer: 

UK står overfor udfordringer med data siloer på tværs af offentlige myndigheder, som gør det svært at udveksle data effektivt og sikkert. I Danmark har vi draget erfaringer med at bygge løsninger omkring platforme som Datafordeleren, Serviceplatformen m.fl.


Sundhedssektoren

NHS er i gang med at digitalisere patientdata, implementere AI i diagnoser og behandling samt modernisere deres digitale infrastruktur. Dog er integrationen på tværs af sektorer en stor udfordring. Danmark har både omsorgssystemer, patientjournaler og telemedicinske løsninger, som er velintegreret.


Cybersecurity

Med stigende cybertrusler er der behov for stærke sikkerhedsløsninger, især til kritisk infrastruktur. UK er et af de lande i Europa, som oplever flest angreb, bl.a. på deres sundhedssektor.


Proaktiv offentlig service

Danmark har erfaring med digitale løsninger, hvor borgerne får relevante oplysninger og tjenester automatisk og fritages fra selv at skulle igennem unødige ansøgningsprocesser (fx forudfyldte skatteoplysninger, adresseændringer m.fl.). UK kigger mere og mere i den retning, også ift. hvordan vi gør i Danmark

Del på LinkedIn
24. - 26. september 2025
Kl. 12:00 - 12:00

Priser

Medlem
kr. 10.000,-
Ikke-medlem
kr. 14.000,-
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Mette Krogh Pedersen
+45 93 92 44 57
mkp|digitallead.dk
London

Tilmeldingsfrist

1. maj 2025 kl. 18:00

Sprog

Engelsk

Arrangører

  • DigitalLead
  • Udenrigsministeriet
DigitalLead
Udenrigsministeriet
Dankort Visa Mastercard Diners Club UnionPay JCB discover
© 2025 by Ajour CMS & ITIDE