Få mere ud af din kode – Innovationsnetværk for softwareudviklere
Bliv en del af Softwareudviklingsnetværket, hvor du styrker dine kompetencer, videndeler med ligesindede og skaber værdifulde forbindelser. Få adgang til sparring, viden og indsigt, der gør dig bedre rustet til fremtidens softwareudvikling.
Softwareudviklingsnetværket er din nøgle til stærke relationer og faglig vækst.
Vi lever i en verden, hvor et stærkt netværk er vigtigt – både for den enkeltes faglige udvikling og for virksomhedernes succes. Med softwareudviklingsnetværket er målet at fremme vidensdeling, samarbejde og skabe innovation blandt professionelle inden for softwareudvikling. Netværket tilbyder et fortroligt forum, hvor udviklere kan mødes og udveksle erfaringer. Vi faciliterer sparring på højt niveau og skaber forbindelser, der styrker både dig og din virksomhed.
Hvad kan du forvente som deltager i netværket?
- Diskuter faglige emner og udfordringer: Få mulighed for at drøfte relevante problemstillinger med andre professionelle og få konkrete input og sparring til dine projekter.
- Del idéer og løsninger: Bidrag med dine erfaringer og hør, hvordan andre har løst lignende udfordringer.
- Bliv inspireret: Oplev metoder, processer og eksempler, der kan optimere og styrke din egen udviklingspraksis.
- Udvid dit professionelle netværk: Skab nye forbindelser til andre softwareudviklere og fagfolk, der deler din interesse.
I vores netværk har vi tidligere dykket ned i emner som bæredygtig softwareudvikling, AI og teknisk gæld – temaer, der afspejler både udfordringer og muligheder i en branche i konstant forandring.
Denne gang sætter vi særligt fokus på tre nøgleområder, som er afgørende for fremtidens softwareudvikling:
🔐 Sikker – Hvordan tænker vi cybersikkerhed ind i hele udviklingsprocessen? Fra sikker kode og trusselsmodeller til sikre deployment pipelines og bevidsthed i hverdagen. KICK OFF mødet starter med at se på, hvordan udviklere kan tage aktivt ejerskab over sikkerhed.
🌱 Grøn – Hvad vil det sige at udvikle software med lavere klimaaftryk? Vi ser på grønne teknologier, energiforbrug, og hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i både arkitektur, drift og beslutninger.
⚙️ Effektiv – Hvordan arbejder vi smartere – ikke bare hurtigere? Vi dykker ned i værktøjer, processer og arbejdsgange, der gør udvikling mere målrettet, vedligeholdelsesvenlig og forretningsnær.
Som medlem af netværket har du fortsat mulighed for at påvirke retningen. Dine input og erfaringer er med til at forme vores agenda og sikre, at netværket forbliver relevant, aktuelt og værdiskabende for dig og din virksomhed.
Vi glæder os til at tage hul på en ny møderække fyldt med indsigt, sparring og faglig udvikling.
Støttet af:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Praktisk
Format: Der afholdes 3 fysiske møder i Aalborg-området. Det første møde startes i gang med et kick-off møde, som er d. 27.05.2025
Møde 2: d. 30.09.2025 (08.45-12.00)
Møde 3: d. 26.11.2025 (08.45-12.00)
Der vil være max. 25 deltagere i netværket. Møderne afholdes enten ved DigitalLeads faciliteter eller på skift hos medlemmerne af netværket.
Tilmelding: Tilmelding til netværket gælder hele møderækken á 3 møder. Du tilmelder dig til fokusnetværket gennem kick-off mødet.
Deltagergebyr:
Medlemmer af DigitalLead: gratis (der kan deltage 1 medarbejder gratis pr. medlemsvirksomhed pr. netværk. Yderligere medarbejdere kan deltage til halv pris).
Øvrige: DKK 5.000 ex. moms.
Målgruppe
Netværket henvender sig til engagerede softwareudviklere, erfarne softwarearkitekter, projektledere og tekniske ledere, der ønsker at dele viden og dykke ned i faglige diskussioner om system- og softwareudvikling. Det er for professionelle, som vil holde sig opdateret på de nyeste trends, styrke deres kompetencer og netværk samt bidrage aktivt med deres erfaring og indsigt.