Arbejder din virksomhed med digitale produkter eller services til energi- og forsyningssektoren? Er I klar til at tage springet mod øget investering i jeres vækst og innovation? Så skal du ikke misse denne begivenhed.
Kom med til en eftermiddag, hvor STEAR og Next Energy partnerskabet i samarbejde med Sønderborg Vækstråd samler nøgleaktører fra både private og offentlige investeringsmiljøer, og giver dig værdifuld viden og netværk til at sikre funding og investering til vækst og skalering.
Arrangementet er gratis – men pladserne er begrænsede!
Programmet byder på to stærke runder:
Private fonde og angel investing: Hør hvordan lokale og regionale aktører såsom STEAR og Sønderborg Vækstråd accelererer investeringspotentialet i digitale energiløsninger og tech. Få indsigt i, hvordan du bliver eksponeret for kapital fra private fonde og investornetværk– uanset om du er i startup-, scale-up- eller vækstfasen.
Offentlig og EU-finansiering: Få overblik over aktuelle muligheder fra Det Syddanske EU-Kontor og EIFO. Hør hvordan du kan komme i gang med risikovillig statslig kapital til skalering gennem EIFO og hvordan du navigerer i det nationale og Europæiske fundinglandskab fra Det Syddanske EU Kontor.
Vi runder dagen af med en inspirerende scale-up case der er i fuld gang med investment- og funding rejsen og, vigtigst af alt, målrettet matchmaking, hvor du møder din næste potentielle investor samt rådgivere og eksperter fra Erhvervshus Sydjylland, Syddansk EU Kontor og DigitalLead m.fl.
Tag næste skridt mod vækst – og gør dine løsninger klar til markedet. Vi glæder os til at se dig!
Program
14.00 - 14.10 Velkomst
v. Erhvervshus Sydjylland & STEAR
Projektleder Mona Nissen Bach & Direktør Mikkel Christoffersen
14.10 - 14.20 Runde 1 – Lokale & regionale investornetværk/erhvervsfremme
STEAR - Intro fra værterne
v. Mikkel Christoffersen, Direktør, STEAR
- Hvordan Sønderborgs nye grønne accelerator Hub arbejder med digital innovation i energisektoren.
14.20 - 14.30 Sønderborg Vækstråd Investor/Business Angel netværk
v. Michael Willemar, Direktør, Sønderborg Vækstråd
- Fokus på investeringsperspektiver fra lokale og private investoraktører. Hvordan samler og aktiverer Sønderborg Vækstråd lokale Business Angels omkring investeringscases i virksomheder lokalt/regionalt i Syddanmark?
14.30 - 14.40 Landsdækkende Investor
TBC
- Nationale perspektiver på adgang til privat funding af energiteknologiske virksomheder
14.45 - 15.00 [Keynote] Regional startup case om vækstrejsen
v. STEAR
- Farmdroid
15.00 - 15.25 Kaffepause
15.25 - 15.40 Runde 2 - Offentlig- & EU baseret finansiering
v. Det Syddanske EU Kontor
- Fokus på fundingmuligheder/investeringsperspektiver fra offentlige danske eller udenlandske kilder. Hvad er de brændende platforme omkring energiløsninger og teknologi i fx Digital Europe programmet, hvordan opnår virksomheder vækst herved, hvordan kommer man i gang?
15.05 - 15.55 EIFO – Danmarks Eksport- og Investerings Fond
v. Jesper Piil Larsen, Kundechef EIFO
- Risikovillig statsfinansieret kapital: fokus på investeringsrunder og partnerskaber for digital og grøn innovation i energisektoren
15.55 - 16.10 En scale-up case: digital vækst og innovation i energisektoren
[TBC]
16.10 - 16.15 Præsentation af matchmaking runde v. DigitalLead
16.15 - 17.00 Faciliteret matchmaking, netværk og nye kontakter med hjem
Målgruppe
Startups- og scaleups indenfor energisektoren, virksomheder indenfor digitalisering og produktion der leverer til energi- og forsyningssektoren.