DigitalLead og FORCE Technology inviterer dig til en inspirerende workshop om 5G og den teknologi, der kan være med til at realisere dine use-cases. Allerede i dag anvendes 5G til både kommercielle og militære formål, og hvis I har kunder inden for disse områder, er denne workshop særligt relevant for jer.
Workshoppen tager udgangspunkt i konkrete use-cases, hvor 5G Stand Alone allerede skaber kommerciel værdi – både i offentlige og private netværk. 5G-teknologien understøtter både datasuverænitet og resiliens og er derfor en central byggesten i fremtidens digitale løsninger. Med mulighed for garanteret QoS er 5G ideel til blandt andet fjernstyring af droner og robotter samt til sammenkobling af produktions- og fremstillingsmaskiner.
Hvad får du ud af dagen:
Vi gennemgår grundelementerne i 5G og giver en dybere teknisk forståelse af centrale koncepter og arkitektur. Herunder introduceres opbygningen af det mobile netværk og Service Based Architecture. Vi dykker ned i nøglefordele som forudsigelighed, ad-hoc-kommunikation, robusthed og suverænitet, ligesom netværksslicing og forskellene i forhold til QoS i 4G forklares med fokus på muligheder og adgang for UE.
Dagen afrundes med en teknologisk opsummering og konkrete næste skridt. Vi er samtidig på udkig efter idéer til samarbejdsprojekter, og hvis du har en idé, du ønsker at videreudvikle sammen med andre partnere, kan vi med stor sandsynlighed hjælpe med en del af finansieringen.
4 workshops rundt omkring i landet
Over de næste par måneder vil vi holde 4 workshops på forskellige lokationer med forskellig fokus – dog alt sammen om 5G.
Dialog og erfaringsudveksling er nemlig centrale elementer, hvis vi skal lykkes med at realisere potentialet i 5G. Derfor vil vi gerne høre om jeres forventninger til teknologien og de use-cases, I arbejder med. I regi af Dansk 5G Innovation Hub & Testbed kan vi hjælpe jer med at afprøve jeres 5G-løsninger eksempelvis på Odense Havn, i AAU’s Smart Production Lab eller hos TV 2 i Tivoli.
- Mandag den 23. marts 2026 – Møde 1 i BLOXHUB
- Tirsdag den 14. april 2026 – Møde 2 på Novi og besøg hos AAU’s Smart Production Lab
- Tirsdag den 5. maj 2026 – Møde 3 i BLOXHUB og besøg hos TV2 i Tivoli
- Torsdag den 11. juni 2026 – Møde 4 på Odense Havn og besøg på Lindø
Program
08:30–09:00 | Registrering og morgenmad
09:00–09:15 | Velkommen
09:15–10:00 | Introduktion til mobile netværk og 5G
10:00–10:15 | Pause og netværk
10:15–11:00 | 5G technologien, dens byggeblokke og de nye muligheder som 5G giver
11:00–12.00 | What is 5G used for? – examples of commercial services. V. Radheshyam Singh, Specialist Engineer, FORCE Technology (ENG)
12.00–12:45 | Frokost og mulighed for at netværke
12:45–14:00 | Network 5G SA – the path to guaranteeing QoS. V. David Mundy, Partner Sales Engineer, Nokia (ENG)
14:00–14:15 | Pause og netværk
14:15–15:00 | Hvordan kan 5G være en fordel for dit produkt – en åben dialog om aktuelle use-cases og hvordan de kan realiseres hvor vi bl.a. deler de seneste 5G use-cases fra Mobile World Congress.
V. Jens Lassen, Sales Manager, Borch Teknik
15:00–15:15 | Muligheder for at teste 5G løsninger I Danmark
15:15–15:45 | Vi samler op på dagen: hvad gør vi nu for at realisere de identificerede use-cases?
15:45–16:00 | Tak for i dag
Målgruppe
Workshoppen henvender sig til virksomheder, organisationer og fagpersoner, der arbejder med – eller er i færd med at udforske – digitale løsninger, hvor 5G-teknologi kan skabe ny værdi. Den er særligt relevant for:
- Aktører med kunder inden for kommercielle og militære 5G-løsninger
- Organisationer, der overvejer at afprøve eller implementere 5G Stand Alone-netværk
- Teams, der ønsker praktisk indsigt i netværksslicing, Service Based Architecture og forskellene mellem 4G og 5G
- Virksomheder, der vil teste deres 5G-løsninger i Dansk 5G Innovation Hub & Testbed





