Dette er første arrangement i en temarække om kvanteteknologiens udvikling og potentiale, set i lyset af den hastige udvikling i AI-systemer. Temarækken har til formål at informere og styrke danske virksomheders bevidsthed om de nyeste teknologiers udvikling, i en tid, hvor denne synes eksponentiel og ikke mindst vævet sammen i komplekse sammenhænge. Samtidigt skal temarækken understøtte opbygningen af et stærkt dansk økosystem for kvanteteknologi i samarbejde med ledende aktører såsom IBM Danmark, Danish Quantum Community, Novo Nordisk Fonden og Atea.
Derfor skal du deltage:
Gennem deltagelse gives bud fra ledende eksperter på, hvordan du som virksomhed forholder dig proaktivt og ansvarligt til den parallelle udvikling indenfor AI-systemer og kvanteteknologi, så du kan stå robust overfor de eksponentielle teknologiske nybrud og disruptioner, der også i de kommende år vil ramme globale, europæiske og danske markeder.
På dagen får du
- Indsigt i kvanteteknologiens udvikling i Danmark med helt konkrete use cases fra leverandører og anvendere af teknologien
- Læring om koblingen mellem udvikling indenfor AI-systemer og kvanteteknologi, faciliteret i en paneldebat med deltagelse af nogle af de fremmeste aktører på området i Danmark
- Mulighed for at få svar på dine egne spørgsmål som virksomhed og samtidigt udbygge netværk til arrangementets deltagere for fremtidigt samarbejde
Er du DigitalLead medlem?
Som noget ekstra tilbyder vi alle DigitalLeads medlemmer at komme til en eksklusiv frokost med mulighed for gode snakke og netværk med arrangementets oplægsholdere og partnere.
Frokosten vil foregå kl. 11.30 - 12.30 hos IBM.
Vil du med til frokosten skal du skrive til Maria Ljunggren Thoudahl på mlb@digitallead.dk
Program:
13.00 - Intro IBM Danmark & DigitalLead
13.05 - IBM Danmarks og ATEAs arbejde med quantum computing & communication v. Jan B. Lillelund, CTO IBM Danmark og Thomas Wong, VP for Security, ATEA Danmark
Jan B. Lillelund kickstarter arrangementet en introduktion til kvanteteknologiens primære områder, til gavn for både garvede og nykommere til teknologien.
Derefter gives eksempler på hvordan IBM arbejder med udvikling og partnerskaber på kvanteområdet, hvor Thomas Wong, VP for Security ved ATEA Danmark vil dele sine erfaringer med at have en quantum safe tilgang til cybersikkerhed: "Selv om ransomware fortsat er en stor trussel, ser vi en stigende tendens til omfattende databrud og målrettet datatyveri. Dette understreger behovet for at tænke fremad og forberede sig på fremtidens sikkerhedstrusler, hvor quantum computing kan gøre nuværende kryptering forældet"
PAUSE
14.15: Aktuelle kvanteteknologiske use-cases v. Peter Viereck, Danish Quantum Community
- Forbedret billedkvalitet ved MR-scanninger
- Kvantegyroskoper til navigation
- Sikring af energinettet med kvantekryptering
- Hurtigere udvikling af nye vacciner
14.35: Interaktiv paneldebat: "Hvorfor er danske virksomheder nødt til at forholde sig til kvanteteknologi i 2025 - hvad er mulighederne, barriererne og den brændende platform - og hvad med koblingen til AI?
Arrangementet faciliterer en spændende debat med fokus på relevans, use cases og interaktion for danske virksomheder, med deltagelse af profilerede eksperter indenfor dansk digitalisering og kvanteteknologi. Mød bl.a.:
- Lene B. Oddershede, SVP Novo Nordisk Foundation, Chairman of the Board v. Quantum Foundry CPH & Full Professor of Physics
- Jan B. Lillelund, CTO, IBM Danmark
- Thomas Wong, VP for Security, ATEA Danmark
- Henrik Navntoft Sønderskov, Chef for kvanteområdet, DeiC
Moderator: Joachim Ejstrup Bjørkmann, Quantum Advisor hos Invest In Denmark (UK) / Udenrigsministeriet
15.30: Netværk og forfriskninger
16.00 - Tak for I dag
Målgruppen er:
1) Små og store danske virksomheder med digitale produkter og services
2) Virksomheder i quantum-relevante sektorer såsom energi, finans, logistik & infrastruktur
3) Forskere og udviklere af kvanteteknologi