At data er det nye guld, er der bred enighed om. Men hvordan omsætter vi data til reel værdi?
Når det kommer til digital innovation – uanset om det handler om grøn omstilling, velfærdsydelser eller bæredygtig produktion – er virksomheders evne til at udvikle stærke dataøkosystemer en væsentlig faktor for at skabe nye forretningsmuligheder.
På det første møde i netværket fik deltagerne en introduktion til data spaces ved Lea Schick, Research and Innovation Specialist, Alexandra Instituttet. Her blev der sat fokus på hvorfor, hvordan og hvornår data spaces kan skabe værdi, samt hvordan danske virksomheder kan positionere sig i den europæiske dataøkonomi. En kort workshop gav deltagerne mulighed for at pinpointe relevante cases og behov, som danner grundlag for de videre diskussioner på dette møde og møde 3.
Møde 2 tager afsæt i disse input og dykker ned i konkrete brugsscenarier for dataøkosystemer.
Ny deltager? Du kan sagtens være med!
Du behøver ikke have deltaget i første møde for at få udbytte af netværket. Vi har samlet alle centrale pointer fra første møde så nye deltagere kan følge med og bidrage aktivt til diskussionerne.
Med lanceringen af Dansk Data Space Forum har Digitaliseringsstyrelsen taget et vigtigt skridt mod at integrere Danmark i den europæiske dataøkonomi. DigitalLead understøtter denne udvikling gennem dette medlemsnetværk, der sætter fokus på konkrete use cases, forretningspotentialer og samarbejdsmuligheder.
Formålet med netværket
- Engagere det digitale Danmark i udvikling af den europæiske dataøkonomi ved at arbejde med use cases og forretningspotentialer, der styrker dansk konkurrenceevne indenfor data spaces
- Fremme matchmaking, dele viden og styrke partnerskaber på tværs af private virksomheder, videnspartnere og offentlige aktører.
- Løfte virksomheder og andre aktører videre mod innovationssamarbejder herunder fundingmuligheder i Danmark og EU.
Derfor skal du deltage
- Få adgang til et fortroligt sparringsforum med relevante aktører og eksperter
- Bring dine udfordringer, cases eller behov i spil og få nye perspektiver på dine muligheder
- Opnå kobling til Dansk Data Space Forum (DIGST – Gaia-X Hub) og få indsigt i EU-funding og rådgivning
Netværket drives i tæt samarbejde med Alexandra Instituttet, der er en af førende aktører indenfor udvikling af governancestruktur og testscenarier for data spaces i Danmark.
Tilmelding
Dette er andet møde af i alt tre møder i innovationsnetværket om data spaces.
Periode og møderække
Møde 1: d. 24/2-2025
- Kick-off møde (Online)
Møde 2: d. 26/3-2025
Møde 3: d. 8/4-2025
Deltagergebyr
- Medlemmer af DigitalLead: Gratis*
- Øvrige: DKK 5.000 ex. moms.
*Der kan deltage 1 medarbejder gratis pr. medlemsvirksomhed pr. netværk. (Yderligere medarbejdere kan deltage til halv pris).
Målgruppe
- Virksomheder, der indsamler, anvender og udveksler data, enten i eksisterende data spaces eller med interesse i udvikling af data spaces. Der er mange relevante sektorer, men særligt fremskreden er data spaces indenfor energi, logistik og finans. Vi ser også med interesse til industriel produktion, fødevarer og sundhed.
- Vidensinstitutioner og GTS-institutter, der arbejder med forskning og udvikling relateret til data spaces, fx tekniske komponenter og governance.
- Myndigheder, branche- og klyngeorganisationer, der supporterer regulering, use-case udvikling og samarbejde om udvikling af den europæiske dataøkonomi.