Onsdag den 9. oktober 2024 inviterer CO2Vision til en dag på Teknologisk Institut med fokus på leverandøropgaver til den grønne omstilling.
På dagen vil du møde virksomheder, der har ændret deres forretningsområde for at tilpasse sig udviklingen i CCUS og Power to X-markederne og skabe sig et marked inden for den grønne omstilling.
Du får indblik i, hvad der bliver behov for af underleverandører og kompetencer til de to markeder, og du kommer på rundvisning i testlaboratorierne på Teknologisk Institut, blandt andet i Carbon Capture Lab – hvor CO2-fangst og -rensning bliver demonstreret, i laboratorierne Grønne Energisystemer, som bl.a. laver motortest af grønne brændstoffer og emissionsreduktioner, og i XL Heat Pump Lab, hvor der laves test af store varmepumper til industrien.
Vi håber, du vil med på en inspirerende dag med fokus på bæredygtige løsninger og innovation.
Det får du ud af dagen
Du vender hjem med viden om grønne teknologier og inspiration til, hvordan din virksomhed kan skabe forretning på den grønne omstilling.
Se hele programmet for dagen og tilmeld dig her.
Målgruppe:
SMV’er, med produkter eller ydelser, som har eller forventer at få en rolle i udviklingen af grønne energisystemer i Nordjylland, inden for fx Bygge og anlæg, Transport, Forsyningsvirksomheder, Rådgivende ingeniørvirksomheder, IT samt Maritim erhverv.