Har du en produktidé, koncept, teknologi eller teknologisk udfordring, der kan fungere som omdrejningspunkt for en innovationsworkshop med deltagelse af digitale virksomheder, forskere, studerende og borgere?
Eller er du interesseret i at deltage i innovationsworkshops om andre virksomheder/organisationers udfordringer, som du måske kan hjælpe med at løse via dine produkter, services, teknologier eller kompetencer?
DigitalLead afholder jævnligt innovationsworkshops - fx i regi af nogle af vores projekter, i samarbejde med kommuner eller regioner, eller med udgangspunkt i en eller flere af vores medlemsvirksomheders udfordringer. Her trækker DigitalLead på vores store netværk og inviterer en bred vifte af relevante aktører, der i fællesskab arbejder med udfordringen/ideen i løbet af en dag, faciliteret af eksempelvis forskere, DigitalLead selv eller eksterne konsulenter og facilitatorer.
En workshop kan også videreudvikles til et længere forløb, hvor de samme eller skiftende aktører inviteres ind over flere omgange for at belyse omdrejningspunktet fra nye vinkler.
De åbne workshops annonceres i vores arrangementskalender, og har du selv en udfordring eller et tema, du vil foreslå som emne for en sådan workshop, er du velkommen til at kontakte os.