Af Eva Berneke, adm. direktør i KMD
Med regeringens klimapartnerskab for Service, it og rådgivning sætter vi strøm til regeringens klimaambitioner. Tiden er nu.
Danmark lukkede ned den 11. marts i år. Samme måned – den 28. marts – ramte vi i Danmark den såkaldte ‘Earth Overshoot Day’. Med andre ord: Hvis hele verden brugte ressourcer i det omfang, vi gør i Danmark, ville vi have opbrugt jordens ressourcer for 2020 allerede i slutningen af marts.
For såvel pandemien som for klimakrisen gælder det, at digitalisering er en central del af løsningen. Derfor skal alle sejl sættes ind for bæredygtig digitalisering til at genstarte økonomien og skabe grøn vækst.
Coronakrisen har aktualiseret behovet for digitale løsninger, der bremser smittespredning og samtidig limer samfundet sammen, selv om vi ikke er fysisk sammen. Med Coronakrisen viste det sig, at vi på mange stræk allerede har en god IT-infrastruktur i såvel det offentlige som det private Danmark. Den skulle bare aktiveres i større skala, end vi hidtil har prøvet.
Tag som eksempel videomøder. Videomøder har vist sig at være en løsning, som har givet stor værdi under nedlukningen. Ikke bare i form af møder mellem venner og kolleger, men også som konsultationsværktøj i sundhedsvæsenet og som undervisningsplatform. Med videomøder kan vi arbejde sammen, se hinanden og have en tilknytning trods fysisk distancering. Og helt centralt er det, at vi samtidig sparer samfundet for tonsvis af CO2-udledninger, fordi vi undgår transport.
Klimapartnerskabet for Service, it og rådgivning har regnet på det med udgangspunkt i sundhedsvæsnet: Ved at ændre hver femte lægekonsultation til et videomøde vil vi spare næsten 8.000 tons CO2 årligt. Derudover kan dette digitale værktøj spare tid og sikre en bedre fordeling af lægefaglige ressourcer.
Genstart økonomien med grøn digitalisering
Klimapartnerskabet for Service, it og rådgivning anbefaler, at vi accelererer udrulningen af de digitale løsninger, der allerede er tilgængelige. Videomøder er bare én af mange løsninger, som let kan skaleres op og implementeres på flere områder.
I partnerskabets anbefalinger har vi også kigget på energi og forsyning, fordi der kan spares meget CO2 ved at satse på datadrevet energiledelse. Vi er godt i gang med at omstille os til bæredygtige energikilder allerede, og det går så godt, at vindenergi ikke længere subsidieres.
Men det udfordrer stabiliteten af vores elforsyning, når den fremover afhænger af, hvor meget vinden blæser eller solen skinner på en given dag. Her kan it-erhvervet byde ind med løsninger, der på baggrund af data fra forbrugerne kan fremme en fleksibel efterspørgsel, så der forbruges mere, når der er overskud i elnettet og mindre på tidspunkter, hvor der er knaphed.
Vi skal ikke undervurdere, hvor vigtig indsigten i kompleks data er i forhold til den grønne omstilling. Derfor anbefaler vi blandt andet, at der frigøres forbrugsdata – selvfølgelig anonymiseret – af danskernes forbrug, så vi kan udnytte ressourcerne bedre.
It-branchen skal være bæredygtig indadtil
Hos it-erhvervet skal vi også kigge indad. Ansvaret for den grønne omstilling ligger nemlig også i den måde, vi organiserer os på. Til at starte med skal vi være os det ansvar bevidst og handle herefter. Her har vi nok haft en blind vinkel historisk set, fordi den grønne omstilling var parkeret hos andre brancher, som åbenlyst har store udledninger på samvittigheden. Men det faktum, at vi går (ofte kører) på arbejde, udvikler os og driver forretning, har et CO2-aftryk. Vækst har et CO2-aftryk. Data har et CO2-aftryk. Og vi kan ikke bare fortsætte, som vi plejer.
It-branchen er kendt for at være omstillingsparat. Det skal vi også være, når det handler om den grønne omstilling. I mine øjne skal vi derfor tænke klimavenlighed ind i vores konkrete løsninger, men også i hvordan vi tilrettelægger vores arbejde, og hvordan vores processer ser ud hele vejen fra udviklerteamet til direktionsgangen. Er vi selv grønne digitale forbilleder indadtil, når vi udadtil præsenterer bæredygtige løsninger?
Særligt for de mindre virksomheder kan det medføre udfordringer, og det vil kræve en afvejning af økonomi op mod grønne ambitioner. Der er dog en række lavthængende frugter, som ikke kræver store investeringer, men mindre adfærdsændringer i de enkelte virksomheder. Dem skal vi ikke tøve med at implementere.
70% CO2-reduktion på 10 år
På den store skala på tværs af samfundet skal vi også starte med de oplagte løsninger, hvor vi udbygger og accelererer de løsninger, der allerede virker. Når AI kan forenkle sagsbehandling, eller smarte IoT-løsninger kan regulere trafik eller overvåge forbrug, vil det betyde gevinster på klimakontoen. Anbefalingerne ligger klar. Det er bare med at komme i gang.
Med regeringens ambition om en 70% reduktion i 2030 er Danmark ét af de mest ambitiøse lande i verden på klimadagsordenen. Vi er også kendt som en digital frontløber, hvor ikke bare befolkningen men også centrale samfundsinstitutioner er parate til digitale løsninger.
Kort sagt har Danmark alle kort på hånden til at blive verdensførende på grønne digitale løsninger, som kan eksporteres til omverdenen. Det er World Economic Forums vurdering, at digitale teknologier kan reducere klodens CO2-udledning med 15%. Sæt i gang.