DigitalLead er genudnævnt som national klynge: Skal styrke digitale virksomheder med AI, data og cybersikkerhed

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har genudnævnt DigitalLead som national klynge for digitale teknologier for perioden 2025 til 2028.

DigitalLead styrker innovation, vækst og produktivitet i danske digitale startups og vækstvirksomheder og ruster dem til fremtidens krav om sikkerhed og bæredygtighed i digitale løsninger.

Med det nye klyngeprogram sikrer DigitalLead, at den nyeste forskning og viden inden for digitale teknologier kan nå ud til digitale virksomheder og blive til nye produkter og forretning. Med store samfundsudfordringer inden for grøn omstilling og digital kritisk infrastruktur, og mulighederne med bl.a. AI, er der brug for fokus på softwareudvikling, datahåndtering og cybersikkerhed, som de grundlæggende byggesten i digitale produkter og services.

Med udnævnelsen i klyngeprogrammet følger godt 62 mio. kr., der skal styrke udviklingen og vidensdeling for danske virksomheder. Midlerne skal bruges til forretningsudvikling og vidensdeling mellem virksomheder, videninstitutioner og det offentlige – og sikre, at vi i Danmark fortsat er blandt de internationalt førende, når det gælder digital udvikling og konkurrenceevne.

“Vi er stolte over at være genudnævnt som Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. Det giver os mulighed for at fortsætte arbejdet for, at digitale virksomheder udvikler grønne, effektive og sikre digitale løsninger i verdensklasse. Genudnævnelsen betyder også, at vi har midler, som skal ud til digitale virksomheder og videninstitutioners samarbejdsprojekter”, siger Birgit Nøhr, CEO hos DigitalLead.

Digitale teknologier og viden er afgørende for danske virksomheder

Med genudnævnelsen af DigitalLead er der fortsat en platform, som samler det danske digitale økosystem. DigitalLead skaber mulighederne for at finde ny viden, teste ideer og indgå i projekter, der kan skabe økonomisk bæredygtige forretninger, understreger Jane Rygaard, Forperson for DigitalLeads bestyrelse og Head of Corporate Partnerships hos Nokia.

"Viden og digitale teknologier er afgørende for danske virksomheders vækst. For at sikre, at vi fortsat har indflydelse på brug af digitale teknologier, digital suverænitet i Danmark og sikrer en digital kritisk infrastruktur er det nødvendigt med et samlingspunkt som DigitalLead, der understøtter nye forretningsmuligheder og samarbejder.”

Genudnævnelsen af DigitalLead er en del af det nationale klyngeprogram 2025–2028, der har til formål at styrke SMV’ers produktivitet og konkurrenceevne. Derfor er det målsætningen, at DigitalLeads aktiviteter skal styrke SMV’ers konkurrenceevne gennem udvikling og innovation af nøgleteknologier, med fokus på grønne, effektive og sikre digitale løsninger, der imødekommer nye markedsbehov og giver vækst og produktivitet hos virksomhederne.

“Vi er stolte over at være genudnævnt som Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. Det giver os mulighed for at fortsætte arbejdet for, at digitale virksomheder udvikler grønne, effektive og sikre digitale løsninger i verdensklasse. Genudnævnelsen betyder også, at vi har midler, som skal ud til digitale virksomheder og videninstitutioners samarbejdsprojekter”

- Birgit Nøhr, CEO hos DigitalLead.

For mere information

LinkedIn logo Birgit Pia Nøhr

Birgit Pia Nøhr

CEO
Dankort Visa Mastercard Diners Club UnionPay JCB discover
© 2025 by Ajour CMS & ITIDE