DigitalLead var til Skagerrak Business Summit med virksomheder: Fokus på samarbejde og digitalisering

I Kristiansand var DigitalLead med til at samle virksomheder og forskere til Skagerrak Business Summit 2024. Konferencen skal være med til at skabe muligheder for samarbejde på tværs af Skagerrak. I år var der særligt fokus på digital innovation og grøn omstilling i energisektoren og byggebranchen.

DigitalLead og en række partnere samlede nogle af de mest innovative virksomheder samt førende forskere fra Danmark og Norge i Kristiansand til Skagerrak Business Summit 2024. Her var der fokus på at skabe nye samarbejdsmuligheder på tværs af Skagerrak, og afsøge muligheder for, hvordan digital innovation kan hjælpe med nogen af de udfordringer som virksomheder og samfundet står overfor i dag.

I år havde konferencen et særligt fokus på grøn omstilling og digitalisering inden for energisektoren og byggebranchen. Og her kan dansk digital innovation hjælpe den norske energisektor, lyder det blandt andet fra Alice Leland Høye, der er erhvervsrådgiver i Kristiansand.

"I Norge har vi kompetencer og erfaring inden for olie og gas, mens Danmark har opbygget stærke erfaringer inden for digitalisering. Derfor ligger, der store forretningsmuligheder i arbejdet med at integrere fremtidens energisektor,” forklarer hun.

Alice Leland Høye lægger vægt på, at der er gode muligheder for samarbejde på tværs af Skagerrak, fordi Danmark og Norge har mange ting tilfælles.

”Afstanden er kort og vores kultur ligner hinanden, derfor er det nemt at arbejde på tværs. Der er store potentialer. Og præmisserne for at gøre forretninger i Danmark og Norge ligner hinanden, derfor er der gode muligheder for både danske og norske virksomheder,” siger Alice Leland Høye.

Mange muligheder for samarbejde

Lars Bojer Kanstrup, CEO hos Combine, der en dansk IT-konsulentvirksomhed, som er specialiseret i stamdata, datastrategi og forretningsudvikling, var taget med DigitalLead til konferencen for at holde oplæg.

Han fortæller, at han kunne se flere muligheder, hvor Combine kunne bidrage til at hjælpe norske virksomheder og organisationer.

"Det var tydeligt, at der er mange muligheder for samarbejde. Og her spiller data blandt andet en rolle, enten direkte eller indirekte. Det blev klart i de forretninger, der blev præsenteret,” forklarer Lars Bojer Kanstrup og lægger vægt på, at der særligt var muligheder inden for energisektoren:

"Præmissen for at skalere en virksomhed, fx inden for brint eller hydrogen, er, at man kan integrere sig i nye økosystemer og bruge data. Rigtig meget værdiskabelse i nye forretningsmodeller i bygge- og energisektoren handler om dokumentation."

Bæredygtighed og digitalisering er nøgleord

Lars Bojer Kanstrup fortæller, at der gennem hele konferencen var et meget stort fokus på bæredygtighed og digitalisering.

"Bæredygtighed skal være en integreret del af forretningen, og der var en ærlig erkendelse af både udfordringerne og ambitionerne om at løse dem. Den norske energisektor står over for store udfordringer, men der er også en stærk vilje til handling, hvor data og digitalisering kan spille en afgørende rolle." 

Den udmelding er Roar Osmundsen, der er erhvervspolitisk leder i Kristiansand enig i:

”Vi kan inspirere hinanden på tværs af sektorer, og det er spændende at se, hvor stor en rolle digitaliseringen spiller inden for stort set alt. Der har været interessante indspil fra dansk side i forhold til digitalisering, som man bør kigge nærmere på.”

For Lars Bojer Kanstrup har turen til Kristiansand og Skagerrak Business Summit sammen med DigitalLead været en rigtig god oplevelse.

"Det var ekstremt velkoordineret, og det var godt at opleve, hvordan de forskellige organisationer repræsenterede et fælles budskab. Der var god koordinering fra både kommuner og organisationer fra Norge, samt DigitalLead og de danske erhvervshuse. Det var rigtig interessant at se, hvor skarpe de var på ambitionen og formatet for konferencen."

"Det var ekstremt velkoordineret, og det var godt at opleve, hvordan de forskellige organisationer repræsenterede et fælles budskab. Der var god koordinering fra både kommuner og organisationer fra Norge, samt DigitalLead og de danske erhvervshuse. Det var rigtig interessant at se, hvor skarpe de var på ambitionen og formatet for konferencen."

- Lars Bojer Kanstrup, CEO hos Combine

For mere information

LinkedIn logo Peter Møller

Peter Møller

Senior Innovation Manager
+45 42 61 69 60
pm|digitallead.dk