Effektivisering med AI: Copilot-kursus gav deltagerne værktøjer til at løse rutineopgaver

DigitalLead inviterede sammen med TechCircle og Incuba i Aarhus til et endagskursus med fokus på Microsoft Copilot.

På kurset blev deltagerne introduceret til praktiske anvendelsesmuligheder for Copilot med fokus på at integrere værktøjet i de daglige arbejdsprocesser. Deltagerne fik konkrete tips og tricks til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og dermed øge produktiviteten. Desuden blev der sat fokus på, hvordan Copilot kan understøtte dataanalyse og give bedre grundlag for at træffe velinformerede beslutninger.

Kurset blev afsluttet med en diskussion om, hvordan værdiskabelse gennem AI kan realiseres i organisationer, dermed fik deltagerne værdifuld viden og inspiration der kan bruges i deres arbejde.

”Når man er i branchen, er det vigtigt at vide, hvad der foregår”

Kai Ettrup er solutions architect og partner hos Cognitech, der et konsulenthus med fokus på data og AI. Han deltog i kurset for at få afklaret, hvad Copilot er, og hvilke konkrete anvendelsesmuligheder AI-løsningen tilbyder. 

”Vi arbejder med andre AI systemer, men kurset var en hurtig og god måde at få indsigt i, hvad Copilot er for en størrelse,” lyder det fra Kai Ettrup.

"Programmet var rigtig godt sammensat. Der var både en videnskabelig tilgang til, hvor vi er henne med AI, og værdifuld information om, hvad man kan bruge Copilot til. Når man er i branchen, er det vigtigt at vide, hvad der foregår," forklarer han.

”Copilot kan være en kæmpe gevinst, hvis man sætter sig for at bruge det”

Morten Overgaard Kristensen er konsulent hos medlemsvirksomheden Delegate, som blandt andet specialiserer sig i at skræddersy Microsoft produkter til forskellige virksomheders behov.

Han holdte oplæg på kurset, og kom blandt andet ind på, hvordan Copilot adskiller sig fra andre AI-løsninger, og hvad gevinsterne kan være ved at indføre Copilot i ens virksomhed.

"Copilot kan være en kæmpe gevinst, hvis man sætter sig for at bruge det. Det handler om at identificere, hvor man kan få gavn af AI og for nogle kræver det en lille tidsinvestering" forklarer Morten Overgaard Kristensen og fortsætter:


"Vi ser den største gevinst i forhold til produktivitet. Hos flere virksomheder ser vi en besparelse på timer om ugen hos de ansatte, som får mere tid til de 'sjove' opgaver, samtidig med at de bruger mindre tid på rutine opgaver."

Morten Overgaard Kristensen pointerer, at en af de største fordele ved Copilot er sikkerheden. Fordi den data man bruger i modellen, er i et lukket system og ikke bliver delt med andre. Derfor er Copilot specielt egnet, hvis man arbejder med fortrolige data.


"Fordelen ved Copilot er, at der er en rigtig stor sikkerhed. Mange i Danmark bruger Microsofts produkter, og Copilot bygger ovenpå de i forvejen eksisterende sikkerhedsprincipper, så man behøver ikke være nervøs for, at den data, man giver den, bliver brugt til at træne ai-modeller for eksempel."


DigitalLead er en del af TechCircle, der er Midtjyllands digitale innovationshub. Hubben skal sætte skub i udvikling og implementering af konkurrencedygtige, grønne og innovative digitale løsninger til gavn for små og mellemstore virksomheder og borgere. Du kan læse mere om TechCircle og aktiviteterne i hubben HER.

TechCircle er finansieret afDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Union.

DEB-logo_cmyk

EU
"Programmet var rigtig godt sammensat. Der var både en videnskabelig tilgang til, hvor vi er henne med AI, og værdifuld information om, hvad man kan bruge Copilot til. Når man er i branchen, er det vigtigt at vide, hvad der foregår,"


- Kai Ettrup, solutions architect og partner hos Cognitech

For mere information

LinkedIn logo Anne-Mette Overdahl Kuijpers

Anne-Mette Overdahl Kuijpers

Senior Network Manager
+45 93 90 44 21
aok|digitallead.dk