I Aalborg blev grønne digitale virksomheder sat i stævne med danske kommuner: ”Det er en god måde at komme i dialog med kommunerne”

DigitalLead samlede endnu engang virksomheder og offentlige aktører til en dag med fokus på grønne digitale løsninger i det offentlige. Denne gang i Aalborg.

Formålet med arrangementet var at styrke vidensniveauet om højteknologiske løsninger mellem offentlige parter og virksomheder. Der var fokus var på at konkretisere de behov og udfordringer, som danske myndigheder og kommuner står overfor, når klimahandlingsplaner skal omsættes til konkret klimahandling.

Her fik DigitalLeads medlemsvirksomhed Sensade mulighed for at holde et oplæg, der handlede om deres løsning.
Sensade har udviklet en parkeringssensor, som optimerer trafikken i byer, så der udledes mindre CO2, og gør det meget nemmere for bilister at finde frie parkeringspladser. Det har givet dem et godt udgangspunkt for videre dialog med de offentlige aktører, som deltog i arrangementet.

"Vi har tidligere deltaget i DigitalLead-arrangementer, og det har altid været meget spændende. Vi har haft mulighed for at præsentere vores løsning for relevante kommuner, og når du har lavet et oplæg, har du et stærkt udgangspunkt,"
forklarer Jens Korshøj, der er også ligger vægt på at arrangementet var en oplagt mulighed for møde andre virksomheder, der også arbejder med digitale løsninger, som skal bidrage til et bedre klima.

Dagen var arrangeret i samarbejde med DI Digital, KL og KOMBIT og skulle give kommuner og offentlige myndigheder en mulighed for at få indblik i de nyeste klimateknologiske løsninger baseret på teknologier som AI og IoT, mens de styrkede deres netværk og dialog med danske virksomheder, der arbejder med grønne digitale løsninger. Deltagerne fik samtidig viden om finansieringsmuligheder til innovationssamarbejder.

For virksomhederne bød dagen på indsigt i kommunernes behov, inspiration fra andre virksomheders cases og muligheden for at præsentere egne løsninger. Dagen bød også på speeddating mellem virksomheder og offentlige aktører, hvor virksomhederne hurtigt og uformelt kunne præsentere deres løsninger til de fremmødte repræsentanter fra kommuner og andre offentlige organisationer.


God måde at komme i dialog med kommuner

Thomas Lykke Rasmussen deltog i arrangementet. Han er medstifter af virksomheden Koordinat, der ved hjælp af blandt andet AI hjælper danske kommuner med at holde øje med deres natur beskyttede områder. 

”Ved at bruge kunstig intelligens kan man identificere ændringer i naturen hurtigere end den nuværende praksis,”
siger Thomas Lykke Rasmussen.

Han fortæller, at det særligt var speeddating delen, hvor virksomhederne bliver sat i stævne med offentlige aktører der gjorde, at han blev interesseret i at deltage i arrangementet.

”Speeddating lød interessant, det er især derfor vi er kommet. Vi har et produkt, der er ved at være færdigudviklet. Det er en god måde at komme i dialog med kommunerne,"
fortæller Thomas Lykke Rasmussen. 

Det er Jens Korshøj fra virksomheden Sensade enig i. "Vi har haft gode samtaler med både kommuner og de andre deltagende virksomheder. Det er med til at styrke vores netværk. Selvom vi arbejder med forskellige områder, bruger vi mange af de samme teknologier, det giver mulighed for at vi kan sparre med hinanden. Det har været en rigtig god oplevelse."

Foruden speeddating sessionen var der også oplæg fra Chefkonsulent ved KL, Søren Nørgaard Madsen, der fortalte om dokumenterede effekter ved klimateknologier og Benn Hee Gade, der er chefkonsulent fra Staten og Kommunernes indkøbsservice (SKI), der præsenterede SKI's værktøjer til at styrke grønne indkøb.

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan du kan komme i dialog med kommuner og andre offentlige aktører omkring klimavenlig teknologi, så ræk ud til innovation managers Lene Lund ll@digitallead.dk eller Andreas Møller Viskinde Greve ag@digitallead.dk

"Vi har haft gode samtaler med både kommuner og de andre deltagende virksomheder. Det er med til at styrke vores netværk. Selvom vi arbejder med forskellige områder, bruger vi mange af de samme teknologier, det giver mulighed for at vi kan sparre med hinanden. Det har været en rigtig god oplevelse."

- Jens Korshøj, Sensade