Mødereferater på autopilot: DigitalLead har søsat nyt AI-drevet projekt, der skal sikre bedre referater

DigitalLead har søsat et nyt AI-drevet projekt, der skal gøre det meget lettere at få lavet præcise referater fra møder. Projektet er døbt RoboRef og er udviklet af Droids Agency, som har testet løsningen sammen med en lang række kommuner. De foreløbige erfaringer viser allerede et stort potentiale for teknologien, fordi det effektiviserer dokumentationsprocessen og sikrer bedre referater.

Lige nu bliver løsningen testet i en lang række kommuner, og de foreløbige erfaringer viser allerede et stort potentiale for teknologien, fordi det effektiviserer dokumentationsprocessen og sikrer bedre referater.

"Dokumentation af møder kan være tidskrævende, men nøjagtige referater eller socialfaglige notater spiller en afgørende rolle i at sikre klare beslutninger og effektiv opfølgning. RoboRef gør processen meget lettere, og er et godt eksempel på, hvordan digital innovation kan forbedre arbejdsgange og frigøre tid til mere værdiskabende opgaver,"
siger Henrik Aastrup, CEO hos DigitalLead.

Projektet er døbt RoboRef, og kan blandt andet bruges på jobcentre landet over, hvor der hver dag bliver brugt mange timer på at udarbejde socialfaglige notater efter samtaler med borgere. Her kan RoboRef være med til at give mere tid og ressourcer, så borgeren får en bedre oplevelse i mødet med jobcentret, fordi der er mere tid til dialog med den enkelte.

I Jobcenter Roskilde gennemføres der årligt omkring 28.000 samtaler, og det vurderes, at der i gennemsnit anvendes mellem 15 og 20 minutter på notatskrivning i hver enkelt samtale.

”RoboRef kan være med til at give øget kvalitet og nærvær i samtalen med borgeren og frigøre tid til mere direkte borgerkontakt og minimere risikoen for fejl i journalnotaterne,”
forklarer Karen Djørup, der er jobcenter chef i Roskilde Kommune, som er en af de kommuner, der lige nu tester løsningen og har stillet mandskab, viden og tid til rådighed for udvikling og teste.

"Modellen fungerer som en 'wingman' under samtalen ved at lytte med og udarbejde et udkast til et socialfagligt journalnotat, som jobrådgiveren derefter redigerer og godkender, inden borgeren får det," lyder det fra Karen Djørup.

Kan tilpasses virksomheder og organisationer

RoboRef udvikles af Droids Agency, der arbejder med AI og intelligent automatisering. RoboRef kan lytte og transskribere dialog, og kan på den baggrund udarbejde referater med blandt andet handlingspunkter, deltagerliste og konklusion.

Selvom RoboRef lige nu bliver testet hos en lang række kommuner, kan den også bruges af virksomheder og andre organisationer, lyder det fra Emil Sarauw, der er Partner og Head of AI hos Droids Agency.

”RoboRef kan skræddersyes, så den leverer referater, der præcist afspejler sprog, format samt de udtryk og tekniske termer, som den enkelte virksomhed eller organisation bruger. Denne omfattende tilpasningsmulighed, samt avanceret bagvedliggende arkitektur sikrer, at RoboRef skaber markant bedre referater end andre løsninger,”
forklarer Emil Sarauw.

RoboRef er udviklet i samarbejde mellem Droids Agency og over 20 kommuner, samt en række organisationer. RoboRef lanceres 15. november, hvor den vil være tilgængelig til brug for kommuner, virksomheder og andre organisationer.

Over 20 kommuner har været med til at teste løsningen. RoboRef er blandt andet blevet testet i:
Hillerød, Helsingør, Holbæk, Middelfart, Næstved, Rødovre, Aarhus, Gladsakse, Roskilde, Sønderborg og Vejle.

"Dokumentation af møder kan være tidskrævende, men nøjagtige referater eller socialfaglige notater spiller en afgørende rolle i at sikre klare beslutninger og effektiv opfølgning. RoboRef gør processen meget lettere, og er et godt eksempel på, hvordan digital innovation kan forbedre arbejdsgange og frigøre tid til mere værdiskabende opgaver,"

- Henrik Aastrup, CEO hos DigitalLead.