V2 Security: DigitalLead tager til Danmarks største cybermesse med en række startups

V2 Security er Danmarks største messe og konference om cybersikkerhed. Den bliver afholdt den 1.-2. maj 2024 i Øksnehallen i København. DigitalLead er sammen med forsvarsklyngen CenSec og Det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed (NCC), hvor DigitalLead og CenSec også er operatører, på messen med en række startups.

V2 Security er stedet, man vil være, hvis man interesserer sig for og arbejder med cybersikkerhed. Messen har over 4000 besøgende, 80 udstillere og mere end 100 oplæg. Blandt andet vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) byde velkommen med et oplæg om cybersikkerhed og cybertrusler.

Messen rummer også et startupområde, hvor DigitalLead, CenSec og NCC vil være til stede med flere forskellige startups. På startupområdet vil der også være en scene, hvor der vil blive afholdt flere oplæg i løbet af de to dage, hvor messen bliver afholdt.

Ifølge Lisbeth Dahl Kristensen, der er event projektleder for V2 Security, vil messen i år byde på rig mulighed for at blive klogere på cybersikkerhed og samtidig få udvidet sit netværk med både fagfolk og eksperter.

"V2 Security 2024 bliver den største sikkerhedsmesse i Danmark nogensinde.
I år udvides messen med to store konferencescener foran Øksnehallen med endnu flere faglige oplæg, der stiller skarpt fokus på de nuværende og fremtidige problematikker inden for både cybersikkerhed og compliance. Udvidelsen har givet plads til et rekordstort og fuldt booket udstillingsområde, hvor deltagerne kan møde mere end 95 virksomheder."

”Cybersikkerhed er afgørende i den digitale tidsalder”


Hos DigitalLead er V2 Security en god mulighed for at fremvise nogle af de innovative startups, der arbejder med cybersikkerhed. Særligt fordi truslen fra cyberkriminelle i disse dage kræver, at vi hele tiden er et skridt foran.

“Trusselniveauet er højt og danske forskere og cybersikkerhedsvirksomheder bliver nødt til hele tiden at være på forkant. Derfor er vi også glade for, at vi på V2 Security får DigitalLead mulighed for at fremvise nogle af de innovative startups, der arbejder med cybersikkerhed,” siger CEO i DigitalLead, Henrik Aarestrup.

Han tilføjer at, det er nødvendigt, at vi konstant sørger for at udvikle nye cybersikkerhedsløsninger, da hackere og cyberkriminelle også konstant er på udkig efter nye metoder.

Han tilføjer at, det er nødvendigt, at vi konstant sørger for at udvikle nye cybersikkerhedsløsninger, da hackere konstant udfordrer de nuværende cyber foranstaltninger. Fokus alene på udbredelse er ikke nok i en verden, hvor hackernes kynisme og opfindsomhed er stor. Det er nødvendigt for at beskytte os mod mere avancerede og farlige cyberangreb i fremtiden, derfor er vi glade for at have en række dygtige startups med til V2 Security, der alle kan fremvise vigtige redskaber og løsninger, der kan være afgørende for god cybersikkerhed.



Disse startups kan du møde på V2 Security:


Retest
Moxso
Passwordcrypt
P-secure
Zafehouse
Arba Security
UniqKey
GrønSky
Cybernordic
Truesec