Projektets formål er at fremme det digitale økosystem, herunder bl.a. at skabe grøn og bæredygtig innovation samt øge den internationale orientering i økosystemet. Ambitionen er at videreudvikle DigitalLead som en understøttende og værdiskabende faktor for en accelereret digital grøn transformation, med fokus på internationalisering, understøttelse af udviklingen af bæredygtige løsninger, skalering og forretningsudvikling, som konkurrenceparameter for virksomhederne, samt skabe rammerne for innovativt samarbejde og -projekter.
Projektet skal også bidrage til yderligere internationalisering og branding af klyngen, både nationalt og internationalt.
DigitalLead har to bevillinger i projektet: Virksomhedstilsagnet og Klyngetilsagnet.
Virksomhedstilsagnet (RFPRO-22-0043):
Formålet med Virksomhedstilsagnet er at skabe innovationsaktiviteter, såsom fokusnetværk, innovationsforløb og innovationsprojekter.
Klyngetilsagnet (RFPRO-22-0004):
Formålet med Klyngetilsagnet er at skabe aktiviteter indenfor videndeling og matchmaking, såsom webinarer og netværksmøder.