Der er ingen tvivl om, at de mange IT-løsninger i vores samfund er store strømslugere og derfor står for en stor del af klimabelastningen. Samtidig er der dog også mange innovative løsninger baseret på IT - og disse kan netop være løsningen på store dele af klimaudfordringerne.
F.eks ved vi, at automatisering og digitalisering i form af kunstig intelligens og robotter, kan nedbringe CO2-udledningen markant på en lang række områder. Og I Huawais rapport ”Accelerating SDGs through IC”, fremgår det, at der er en direkte sammenhæng mellem et lands udbredelse af IT-løsninger, og hvor langt det pågældende land er i forhold til opfyldelse af verdensmålene.
Hvis vi virkelig vil standse klimaforandringerne, må vi se fremad og omfavne de teknologiske fremskridt ved at udvikle os ud af problemerne – og ikke mindst ved at udbrede de teknologier, der allerede er opfundet.
Alt dette skal vi se nærmere på, når vi den 18. november holder konference med fokus på, hvordan tech-branchen både er en del af problemet, men samtidig nøglen til løsningen, når det kommer til at skabe en bæredygtig fremtid.
Mød blandt andre:
- Jakob Stoustrup, prodekan ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet
- Nicolaj Nørgaard Peulicke, direktør for digitalisering ved Energinet
- Jane Rygaard, Head of Dedicated Wireless Networks product management, Mobile Networks, NOKIA