Arbejder du med hands-on med cybersecurity, eller har du ansvaret for din virksomheds cybersikkerhed - og vil du holde dig up-to-date med den nyeste viden på området og have mulighed for sparring med ligesindede? Så deltag i DigitalLeads netværksgruppe for cybersecurity!
Vi åbner nu for tilmelding til en ny sæson i vores netværksgruppe for cybersecurity i Jylland.
Om netværksgruppen
Cybersecurity-netværksgruppen er et unikt og eksklusivt netværk specielt tilegnet medarbejdere i digitale virksomheder, der ønsker at dele viden og søge inspiration udefra inden for cybersikkerhed.
Formålet med netværksgruppen er udover fokus på udviklingen indenfor cybersikkerhed at skabe rum for vidensdeling mellem medlemmerne, teknologiske diskussioner og kortlægning af muligheder og begrænsninger indenfor området.
Format
- Der afholdes 4 møder om året (fysisk eller online efter aftale)
- Der vil være max. 15-20 deltagere i netværket.
- Møderne afholdes på skift hos medlemmer af netværket.
Tilmelding
Tilmelding gælder hele sæsonen á 4 møder. (Der vil blive separat tilmelding til hvert enkelt møde).
Deltagergebyr
Medlemmer af DigitalLead: gratis (Der kan deltage 1 medarbejder gratis pr. medlemsvirksomhed pr. netværk. Yderligere medarbejdere kan deltage til halv pris). Øvrige: DKK 5.000 ex. moms.
Mødegange
Kickoff 2021: 2. marts 2021
Øvrige mødegange aftales på kickoff-mødet
Målgruppe
Netværksgruppen er målrettet medarbejdere i digitale virksomheder og IT-afdelinger, som ønsker at vide mere om cybersecurity.
Betingelser ved tilmelding
DigitalLead er støttet af Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse, og derfor kan vi tilbyde vores medlemmer attraktive priser på vores aktiviteter. Vi gør opmærksom på, at der er visse betingelser forbundet med deltagelse i vores aktiviteter i form af dokumentation, som vi skal kunne fremvise for Styrelsen (timesedler).