Hvordan kan big data hjælpe med at nudge mennesker til at agere mere bæredygtigt?



Gæsteklumme af Thomas Munch-Laursen, co-founder og CEO i Aguardio

Klodens ressourcer er under hårdt pres og alle taler om løsningsforslag til at undgå at belaste miljøet. Stort og småt sættes i værk. Hvordan kan big data hjælpe med at nudge mennesker til at agere mere bæredygtigt også i egne hjem?

Hvordan kan man overhovedet skabe en ændring inden for hjemmets fire vægge og hvor er det mest kritiske sted at sætte ind?

I private husstande er det varme brusebade der trækker suverænt mest på både vand- og energikontoen. Særligt brusebadslængden er afgørende for forbruget, i modsætning til vandets temperatur eller opvarmningsmetoden der anvendes. Selv når du bader 1 minut mindre, sparer du ca. 10 liter varmt vand per brusebad og energi nok til at tænde en 60 watts pære i 6 timer (eller en 9.5 watt LED i 38 timer). De mere og mere populære såkaldte ’rain showers’ forbruger endnu mere, hele 18-23 liter vand i minuttet.

Hvordan kan IoT og Big Data hjælpe til at reducere vand- og energiforbrug i brusebadet?

Resultater fra et studie på Cranfield University campus viste at brusebade blev omkring 20 til 30 procent kortere (i gennemsnit) når Aguardios IoT device til brusenichen blev monteret. Aguardio G2 timer badet og viser hvor længe vandet løber i minutter og sekunder. Sammenlignet med studieboliger som havde timeren dækket til, opdagede man en besparelse på cirka to minutter pr. brusebad.

Ved at samle data ind kan vi skabe en forståelse omkring adfærdsmønstre, for eksempel i forbindelse med det at tage et bad. Hvor længe man bader på et givent tidspunkt af dagen, og hvor mange gange man slukker midlertidigt for vandet i løbet af et brusebad. Data kan derefter bruges til målrettet og venlig nudging – uden at tvinge nogen til noget.

Jeg har været med i et interessant Field Study på et hotel. Data viste at det var kun hver femte hotelgæst der slukkede midlertidigt for vandet i løbet af et bad – resten havde bruseren tændt under hele badet. Men ved at sætte shampoo flasker ind i brusekabinerne påtrykt ”Stop the water while using me”, var vi i stand til at få flere gæster til at slukke for vandet i løbet af et bad. Takket være data, kunne vi sætte ind med nudging og skabe omgående resultater.

Data fra IoT brug giver også en anden interessant viden: Mennesker tager generelt set kortere bade om morgenen end om eftermiddagen/aftenen. Denne viden baseret på data fra vores G2 brusebadsenheder kan målrettes med henblik på at reducere brusebadstiden for specifikke målgrupper, ved at arbejde hen i mod at flere tager et bad om morgenen i stedet for senere på dagen.

Et ofte uopdaget storforbrug afhjælpes med IoT og nudging

Et andet storforbrug af vand er i toiletter – men mange er ikke klar over at 5-8% af alle toiletter står og løber, derved spildes rent grundvand uden at det burde. Hvordan kan det overhovedet gå uopdaget hen? Et toilet kan have vand konstant løbende ned i kummen, uden at det kan ses på vandoverfladen nede i toilettet. Hvis det er så stille og roligt et læk, så skulle man tro at det ikke kan være særlig meget vand der spildes. Men der kan løbe hele 274 liter rent vand ned i kummen om dagen, uden at det kan ses med det blotte øje. Endnu mere omfattende læk kan også gå uopdaget hen i sommerhuse, på kontorer og så videre.

Kan IoT hjælpe her? Ja – og størrelsen på problemstillingen er noget der er opmærksomhed omkring – Aguardios Leak Sensor vandt derfor i 2021 flere priser for bæredygtighed og for opfindsomheden i IoT løsningen. Denne lille ’tyverialarm’ monteres på toilettes vandtilførsel og bipper når den opdager et læk. Ved opkobling til en Gateway kan data blive sendt til din mobiltelefon, så du kan følge med i om toilettet i sommerhuset står og løber.

Ikke kun miljøbesparelse

Det er en milepæl når Big Data kan omsættes til en reel besparelse for miljøet, og også vand- og energiregningen – men er der andre fordele?

Det lille IoT device kendt som Aguardio Leak Sensor, kan samle data ind om antal toiletskyl. Monteret ved en håndvask, sender sensoren data om hvor ofte håndvasken benyttes. Data om sammenhængen mellem toiletskyl og brugen af håndvasken hjælper med at forstå adfærden i forbindelse med besøg på badeværelser. Den adfærdsviden man får fra data kan være med til at skabe grundlag for at udvikle et nyt baderumsdesign, som naturligt leder dig hen for at vaske dine hænder.

Hvordan kan man bruge data om toiletskyl til at skabe en adfærdsændring? Først og fremmest må man forstå hvad er det nuværende adfærdsmønster ved hjælp af anonyme data. Når man kender den, kan man lave virkemidler, som fordrer en adfærdsændring. Det åbner for muligheden for at adressere de specifikke problemstillinger – som et konkret eksempel kan nævnes at mange har for vane at bruge toilettet til mere end det er beregnet til. Målrettet nudging kan indebære at der på undersiden af toiletbrættet tilføjes tip som ’Husk kun at benytte toilettet til det det er beregnet til’. Efterfølgende vil man kunne se i data, om tiltaget har en effekt.

Men den gode effekt stopper ikke her. Sundhed kan fremmes ved at bruge denne form for data målrettet, ved på eksempelvis skoler at have mere opmærksomhed på det at huske at vaske hænder efter toiletbesøg.

IoT data og nudging har stor effekt

De mange gode resultater opnået igennem IoT og data viser, at diskrete sensorer kan være effektive til at indsamle anonyme data om skjult vandforbrugsadfærd, og at feedback-displays i realtid kan have indflydelse på adfærd der fremmer vandbesparelse. Det er denne vigtige viden, der gør at jeg har valgt at lægge alle kræfter i Aguardio, hvor vi til stadighed arbejder på at udforske mulighederne og virkningerne af data og IoT på længere sigt.

Ved at samle data ind kan vi skabe en forståelse omkring adfærdsmønstre, for eksempel i forbindelse med det at tage et bad. Data kan derefter bruges til målrettet og venlig nudging – uden at tvinge nogen til noget.