DigitalLead medlem hjælper produktions- og distributionsvirksomheder over hele verden med at blive ”smarte”.

Først en konsulentforretning. Så en projektforretning. Og nu en SaaS-forretning.

Således beskriver CEO og co-founder Niki Nicolas Grigoriou rejsen for softwarevirksomheden Intelligent Systems siden skabelsen i 2006. Her fik tre kolleger en idé om at specialisere sig i software til store anlæg, såsom fabrikker og lagerhaller.

Siden har ideen knopskudt, og i dag har Hadsund-virksomheden i omegnen af 50 medarbejdere og adskillige internationale kunder under bæltet.

Vi forvandler fabrikker og lagerhaller til smart factories og smart warehouses ved at lave den software-lim, der forbinder og integrere forskellige systemer, så opgaverne kan løses fuldautomatisk, siger Niki Nicolas Grigoriou.

Teknologiens triumftog

Virksomhedens rejse fra konsulenter til SaaS-udviklere afspejler også digitaliseringens triumftog.

For hvor ideen om Industri 4.0 med robotter, IoT og automatisering for kort tid siden var et fremtidsscenarie, er det i dag både muligt - og i mange tilfælde påkrævet - at også mindre virksomheder tager de digitale værktøjer i brug for at være konkurrencedygtige.

Tidligere har vi henvendt os til store organisationer, der har råd til at omstille deres virksomheder og har så stort et vareflow, at det kan betale sig. I fremtiden vil vi også gerne hjælpe de mindre virksomheder, der har mere svært med at følge med, når det drejer sig om automatisering, anvendelse af robotteknologi og digitalisering, siger Niki Nicolas Grigoriou.

Samtidig rykker vi teknologien, så det bliver nemmere og mere brugervenligt at implementere robotter, IoT-sensorer og andre ting – også i mindre skala, så man selv kan ”bygge” sin smart factory.

Særligt i Nordjylland

Dog er der stadig udfordringer for mange virksomheder.

Især i det nordjyske, hvor Intelligent Systems hører hjemme, halter mange bagefter i forhold til omstilling til moderne digitale teknologier. Blandt andet på grund af manglende kompetencer og viden om digitalisering.

Vi bevæger os i et krydsfelt mellem robot- og maskinteknologi, produktionsoptimering og IT. Det er forskellige ingeniørvidenskaber, som ikke kan undværes, hvis du vil lykkes med din omstilling, siger Niki Nicolas Grigoriou.

Samtidig oplever han, at det kan være svært at få fagpersonerne i virksomhederne til at tale samme sprog.

Det kan være enormt svært at finde hinanden for de forskellige fagligheder og forståelser af arbejdet. IT-folk og maskiningeniører tale i reglen ikke samme sprog. Her er det ofte en af vores hovedopgaver at få dem til at tale sammen, siger Niki Nicolas Grigoriou.

Netværk og samarbejde

Samtale kunne også være nøgleordet for Intelligent Systems’ engagement i DigitalLead. Det startede med et medlemskab i den nordjyske klynge BrainsBusiness, som i 2021 fusionerede med midtjyske IT-forum og blev til DigtialLead.

Vores medlemskab har især givet os netværk, som vi har haft gavn af. Vi har været en del af mange forskellige aktiviteter, såsom seminarer og netværksgrupper, med et højt niveau. Særligt husker jeg, at vi var med til at starte et netværk om intelligent logistik, hvor vi lavede en kortlægning af området inden for hospitaler. Her samarbejdede og networkede vi med mange, som egentligt var vores konkurrenter. Det var et rigtig godt forløb, siger Niki Nicolas Grigoriou.

Er du også interesseret i mulighederne med et medlemskab? 

Læs mere omkring fordelene her

Vi bevæger os i et krydsfelt mellem robot- og maskinteknologi, produktionsoptimering og IT. Det er forskellige ingeniørvidenskaber, som ikke kan undværes, hvis du vil lykkes med din omstilling.

- Niki Nicolas Grigoriou, CEO og co-founder for Intelligent Systems

For mere information

LinkedIn logo Iben Bondegaard Andersen

Iben Bondegaard Andersen

Senior Innovation Manager - Teamlead Digital Resilience
+45 20 77 16 37
iba|digitallead.dk