AI Nordjylland: AI i forretningsprocesser

Møde 2: AI i Forretningsprocesser


Som en opfølger på vores AI Nordjylland konference, følger her en mødeserie på tre møder, hvor vi dykker ned i nogle mere specifikke områder inden for AI. Møderne er en kombination af forskeroplæg samt virksomhedsoplæg, så du både får indsigt i den nyeste forskning og praktiske anvendelser. Der vil også være rig mulighed for at netværke med andre nordjyske virksomheder, der også leder efter nye muligheder med AI.

Møde 1 18/9: AI Nordjylland: AI, ML og Nye Forretningsmodeller

Møde 3 20/11: AI Nordjylland: Ansvarligt brug af AI


Hvad kan du forvente på andet møde?

Mødet fokuserer på konkrete anvendelser af AI til at automatisere eller optimere forretningsprocesser. Deltagerne vil høre fra medlemsvirksomheder, der er udbydere af AI løsninger og fra forskningen om mulighederne for at understøtte ledelsen i anvendelsen af AI. Vi ønsker at give både ledere og medarbejdere inspiration og en praktisk tilgang til integration af AI-løsninger. Du går fra mødet med:

Grundlæggende forståelse af AI i forretningsprocesser:

  • Få en konkrete eksempler på, hvordan AI kan anvendes til at forbedre daglige forretningsprocesser.

Praktiske eksempler på AI-løsninger:

  • Se konkrete eksempler på, hvordan udbydere af AI løsninger skaber værdi ved at optimere eller helt automatisere manuelle arbejdsprocesser og opnå bedre resultater.

· Netværksmuligheder:

  • Mød andre lokale virksomheder og fagfolk, udveksl erfaringer og diskutér, hvordan AI kan skabe værdi i jeres respektive forretninger.

AI SPARRING

Går DU med nogle overvejelser eller problemstillinger i forhold til hvordan AI kan understøtte DIN virksomhed? Eller er du måske undervejs i et AI projekt og har brug for hjælp? Få 5 minutter til at præsentere dine tanker og få værdifuld sparring fra både publikum og eksperter – og måske finder din næste samarbejdspartner under frokosten!

Sådan foregår det:
Send en kort beskrivelse af dit projekt og den sparring, du leder efter til mk@digitallead.dk

Præsentationen skal vare omkring 3-5 minutter.

Efter præsentationerne vil der være frokost, hvor du kan netværke og få input fra andre deltagere, arrangører og oplægsholdere. Der er afsat tid til 3-5 præsentationer og det er efter først til mølle-princippet.

Bemærk: De 3 AI Nordjylland møder, kan tilgås separat, og kræver ikke at have deltaget i tidligere events. Indholdet af møderne kan blive justeret baseret på feedback og ændrede behov. Programmet opdateres løbende.

Arrangementet er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

PROGRAM



8:45 - 09:00| Ankomst og registrering

9:00 - 09:10| Introduktion og Velkomst

Velkomst og introduktion af værten og oplægsholdere. Kort gennemgang af dagens agenda og mødeformål.

09:10 - 09:55| Værdiskabelse gennem AI: Hvad er mulighederne? Hvorfor er det vanskeligt? Og hvad er ledelsesopgaven?

Oplægget omhandler muligheder og barrierer for at kunstig intelligens (AI) kan skabe værdi for virksomheder og organisationer. Der introduceres til tre ledelsespraksisiser – forventningsledelse, tilpasningsledelse og tilslutningsledelse - der kan guide ledere i arbejdet med at implementere AI i deres organisation.


Oplægsholder: Jeppe Agger Nielsen, AAU

09:55 - 10:15| Netværkspause

Mulighed for networking og uformel samtale.

10:15- 11:00| Ambolt AI - Automatisk genbestilling med AI hos Bentax


I et samarbejde mellem Ambolt AI og Bentax, med støtte fra DigitalLead, udvikles en innovativ AI-løsning, der automatiserer og optimerer interne arbejdsgange. Ved at analysere data fra IoT-udstyr og kundesystemer skabes en algoritme, der forudsiger fremtidigt behov og sikrer, at kunderne altid har præcist de rette mængder varer på lager – uden overskud eller mangel. Projektet har til henblik at forbedre bestillingsprocesserne, øge effektiviteten og bidrage til en mere bæredygtig forsyningskæde.

Oplægget vil give indsigt i, hvordan AI og datadrevne løsninger kan anvendes til at optimere forretningsprocesser og automatisere opgaver. Deltagerne får konkrete eksempler på, hvordan teknologi kan skabe både operationelle og strategiske gevinster.

Nogle af de forventede gevinster ved projektet er:

  • Smidigere bestillingsproces
  • Forbedret leveringsnøjagtighed
  • Optimeret lager- og produktionsplanlægning
  • Øget kundetilfredshed
  • Reduceret miljøpåvirkning


Oplægsholder: Daniel Karnøe, Senior Consultant, Ambolt AI

11:00- 11:15| Netværkspause

Mulighed for networking og uformel samtale.

11:15 - 12:00| Applai - Personaliserede AI assistenter

Applai har udviklet en brugervenlig og sikker platform, der gør det let for virksomheder at bygge AI-chatbots baseret på deres egen data. På få minutter kan virksomheder oprette og dele AI-assistenter.

I oplægget præsenterer de platformens teknologi og tre cases

  • Visma e-conomic: AI håndterer 10-15.000 supporthenvendelser om måneden.
  • Forlaget Praxis: AI-chatbots forbedrer læringsoplevelsen i digitale bøger.
  • Kommuner: Specialiserede chatbots formidler vejledninger og lovgivning.

Applai viser også, hvordan man hurtigt bygger og deler en chatbot. Oplægget vil give konkrete eksempler på AI i praksis og indsigt i overvejelser man bør gøre sig i sin organisation, for at udnytte potentialet i AI.

Oplægsholder: Victor Skytte, Adm. dir. og Co-founder, Applai

 12:00| Afslutning og Opsummering

Opsummering af dagens vigtigste punkter. Afsluttende bemærkninger, næste skridt og information om kommende møder og aktiviteter.

12:05| AI Sparring  & frokost.

Præsentation af pitch - måske finder du dit næste samarbejde her? Nyd en sandwich og netværk med andre deltagere.

Målgruppe

Dette møde er målrettet forretningsledere og funktionschefer, der er interesserede i at integrere AI-løsninger i deres afdelinger. Det er især relevant for dem, der arbejder med forretnings- eller procesudvikling, og som ønsker at forstå de fordelagtige aspekter af AI-implementering.

Del på LinkedIn
16. oktober 2024
Kl. 09:00 - 12:30

Priser

Medlem
Gratis
Ikke-medlem
Gratis
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Max Kelly Thygesen
+45 21 18 00 63
mk|digitallead.dk
AAU Innovate Thomas Manns Vej 25 9220 Aalborg
Tilmeldingsfristen er desværre overskredet. Kontakt DigitalLead for tilmelding.

Tilmeldingsfrist

14. oktober 2024 kl. 12:00

Sprog

Dansk

Arrangører

  • AAU - Aalborg Universitet
AAU - Aalborg Universitet