Fødevarervirksomheder møder stigende krav om dokumentation og levering af data igennem hele værdikæden – fra kendte krav om sporbarhed og kølekæder til fremtidige krav om dokumentation for CO2-aftryk, kundekrav om bæredygtighed, dyrevelfærd m.m.
Det betyder, at det fysiske produkt på sin vej gennem forsyningskæden i stigende grad ledsages af data. Kravene får betydning for alle led i forsyningskæden. Derfor er der behov for at finde effektive måder at dele data på i forsyningskæden, der trækker mindst mulige ressourcer fra forretningen.
Men hvordan gør vi det let at dele data i praksis?
I dette webinar tager vi afsæt i interviews med aktører fra hvert led i forsyningskæden og sætter fokus på, hvordan vi løser konkrete udfordringer, forløser potentialer ved datadeling og skaber løsninger, der er brugbare i praksis.
Program
Hvad siger branchen selv? – udfordringer, potentialer og forudsætninger. Præsentation af fokusundersøgelse
v. Poul Skouboe, Alexandra Institutte
- Udfordringer for datadeling i forsyningskæderne for kød, mejeriprodukter og frugt/grønt.
- Vindertræk – hvad kendetegner den kæde, hvor datadelingen fungerer bedst – og hvad har skabt succesen?
- Potentialer og forudsætninger – hvordan får vi skabt gode løsninger for de øvrige forsyningskæder?
Drøftelse
- Passer rapportens konklusioner?
- Hvilke barrierer/udfordringer vil det have størst effekt at arbejde på – og hvilke krav stiller vi til en løsning?
Dataspaces – et bidrag til at fjerne tekniske barrierer og gøre datadeling let
v. Asger Nordlund, FORCE Technology
Invitation til projektdeltagelse
- Hvilket problem adresserer vi (med impact).
- Hvordan vil I bidrage?
- Og i hvilket omfang?