Den danske maritime branche har nu en unik mulighed for at være blandt de første til at udnytte mulighederne med VDES (VHF Data Exchange System), som kan bruges til udsendelse af varsler og vejrprognoser, opsamling af udstyrsdata og mange andre digitale tjenester, både terrestrielt og over satellit.
VDES kan ses som efterfølgeren til AIS-systemet, som automatisk udveksler skibes identitet, kurs, fart, position og flere detaljer i standardiserede sætninger, og som findes på mere end 200.000 skibe i dag. VDES gør det muligt at udveksle alle former for data, udover de standardiserede AIS-sætninger, og vil dermed udgøre et væsentligt element i den digitale revolution af den maritime industri.
Projektet VDES Living Lab vil etablere en test-platform - den første i Europa - for danske maritime virksomheder, der ønsker at afprøve digitale “services”, der udnytter den nye VDES-teknologi. For at den danske maritime branche og den understøttende IT-branche kan udnytte denne mulighed, vil det være nødvendigt at have et åbent laboratorium (virtuelt og fysisk), hvor danske virksomheder på en let tilgængelig måde kan afprøve teknologien i sammenhæng med deres eksisterende produkter og produkt-idéer. Endvidere vil laboratoriet finde anvendelse i forskningsøjemed, hvor en adgang til reel data er vigtig.
Er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge denne test-platform, eller hvordan den nye teknologi kan gøre en forskel for din virksomhed, så tilmeld dig denne workshop, hvor vi præsenterer inspirerende oplæg og sætter fokus på dialog omkring projektets potentialer og muligheder.
Program
9.00: Velkomst
Hvad er VDES-visionen? v/ Lars Moltsen, Sternula
Hvad er projektets mål? v/ Peter Andersen, P. A. Consult
Hvorfor er dette projekt interessant for Søfartsstyrelsen? v/ Christopher Saarnak, Søfartsstyrelsen
Hvorfor er dette projekt interessant for MAN ES?
Kort pause
Breakout sessions
Opsamling i plenum
Next step og tidsplan for projektet
Spørgsmål
10.55: Afrunding
Målgruppe
Forskere og virksomheder, der arbejder med eller er interesseret i at anvende VDES-teknologien.