Robotter vil i fremtiden arbejde side om side med mennesker i dynamiske miljøer – både i produktionssammenhænge, men også i mere samfundsmæssige sammenhænge, som f.eks. i sundhedsvæsenet. Dette kræver at robotter bliver mere socialt accepteret - og samtidig bliver i stand til at kunne analysere menneskelige forhold på samme måde som kolleger af kød og blod.
På HRI-laboratoriet på Aalborg Universitet arbejder en række forskere med fremtidens metoder og værktøjer for interaktion og samarbejde med autonome robotter - og du kan nu få et eksklusivt blik "behind the scenes", når vi åbner dørene til formiddagsseminar med rundvisning.
Forskerne på laboratoriet kommer fra fem forskellige institutter fra både Det Tekniske Fakultet for IT og Design og fra Det Humanistiske Fakultet, så der skabes synergi mellem de respektive fagområder.
Ved dette besøg "behind the scenes" hos HRI får du her en unik mulighed for at høre om den nyeste forskning - også den, der kun lige er på trapperne. Derudover får du mulighed for at tale om konkrete samarbejdsmuligheder med de involverede forskere og andre virksomhedsdeltagere.
Program
Velkomst v/Birgit-Johanne Andersen og Sofie Toft, DigitalLead
Introduktion til HRI v/ Matthias Rehm, AAU
Polaris: At bygge en social robot der kan hjælpe v/ Karl Damkjær Hansen, AAU
Nordstjernen – Polaris – har hjulpet mennesker med at finde vej i århundreder. Vores robotkoncept – Polaris – er designet til at hjælpe folk med at finde vej i eksempelvis hospitaler eller lufthavne. Se vores seneste prototype og hør, hvad vi har erfaret om at designe robotter med fokus på HRI.
Outside the research lab: robots at work v/ Anne Marie Kanstrup, AAU
This presentation provides a sneak peak into our research of HRI in the wild. We present how we conduct techno-anthopological research of HRI at work and how research of robots at work contribute to complement and advance current robot innovations.
Opsamling
Pause
Virtuelle laboratoriebesøg
Internationale virksomhedsperspektiver
- Socially Intelligent Robots w/ Randy Gomez, Honda Research Institute Japan
- The face of AI - the missing piece of the puzzle w/ Nils Hagberg, Furhat Robotics
Afslutning på dagen
Eventen afholdes i samarbejde med HRI og RoboCluster.
RoboCluster er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Region Syddanmark.
Målgruppe
Virksomheder og forskere med interesse for robotteknologi og robotters samspil med mennesker.