DigitalLead tager igen i år del i verdens førende event for smart cities – Smart City Expo World Congress i Barcelona. Fra den 4. til 6. november 2025 samles globale aktører, visionære byer og innovative virksomheder for at forme fremtidens urbane løsninger, og DigitalLead er med hele vejen.
Som Danmarks nationale klynge for digitalisering er det vigtigt for os at være til stede, hvor de nyeste trends og teknologier præsenteres. Vi deltager for at styrke internationale relationer, spotte nye samarbejdsmuligheder og repræsentere danske kompetencer inden for digital innovation og bæredygtig byudvikling.
Smart City Expo World Congress – verdens førende event for fremtidens byer
Smart City Expo World Congress (SCEWC) i Barcelona er den største internationale begivenhed dedikeret til smart cities og urban innovation. Messen samler hvert år tusindvis af deltagere fra hele verden – herunder byer, virksomheder, startups, forskningsinstitutioner og beslutningstagere – med ét fælles mål: at skabe mere bæredygtige, inkluderende og teknologisk avancerede byer.
Hvad kan man opleve på messen?
- Over 25.000 deltagere fra mere end 140 lande
- Mere end 1.000 udstillere og 800 talere fordelt på scener, workshops og paneldebatter
- Temaspor inden for bl.a. energi, mobilitet, AI, IoT, digital infrastruktur, byplanlægning og borgerinddragelse
- Et stærkt fokus på matchmaking og partnerskaber, både offentlige og private
Praktisk information:
- Rejse og ophold: Du står selv for at booke din rejse og ophold. Vi anbefaler, at du booker både hotel og fly så tidligt som muligt, da priserne stiger markant jo tættere vi kommer på konferencen.
- Datahåndtering: Ved tilmelding giver du tilladelse til, at dine tilmeldingsdata behandles, lagres og deles med medarrangører og andre deltagere.
Skal du derned?
Vil du mødes dernede eller sparre om deltagelse inden konferencen, så kontakt Maria Ljunggren Thoudahl på mlb@digitallead.dk.