Gæsteklumme af Jacob Knobel, stifter af Datapult
I det her indlæg giver jeg dig et par briller. Brillerne har en linse af kunstig intelligens. Vi bruger brillerne til at stille skarpt på arbejdsmarkedet. Jeg lover, at det bliver sjovt, for du kommer ikke til at tro på, hvad du læser i medierne om arbejdsmarkedet igen.
Manglende arbejdskraft. Alle fra sygeplejersker til hotelejere snakker om det.
Lad os lege, at du driver et hotel. Du skal have besat to vagter med to ansatte, Hans og Grete. Lad os sige, at hotellet er underbemandet, ligesom erhvervslivet er i dag. Det vil sige, at vagterne måske er nødt til at være ubesatte. Hvor mange mulige vagtplaner er der?
- Hans kan tage den første og Grete den anden
- Grete kan tage den første og Hans den anden
- Hans kan tage dem begge
- Grete kan tage dem begge
- Hans kan tage den første, mens den anden er ubesat.
- Tilsvarende kan Hans tage den anden, mens den første er ubesat.
- Grete kan tage den første, mens den anden er ubesat
- Tilsvarende kan Grete tage den anden, mens den første er ubesat.
- Begge kan være ubesatte
Puha! Det var mange muligheder for en vagtplan med bare 2 vagter og 2 ansatte. Vagtplanlægning er et såkaldt sup-eksponentielt stigende komplekst problem, så en vagtplan med 30 ansatte i 30 dage har faktisk flere mulige kombinationer end atomer i universet!
Inden vi snakker kunstig intelligens, så er her to åbenlyse og provokerende konklusioner på vagtplanlægning:
- Det er statistisk set umuligt, at en planlægger kan finde den bedste vagtplan blandt milliarder af muligheder.
- Hvis et menneske ikke kan finde den bedste vagtplan, så ved vi ikke, hvor meget arbejdskraft, vi mangler.
Her er endnu et svimlende højt tal om vagtplanlægning. Det er nemlig sådan, at hvis man ikke vagtplanlægger korrekt, og medarbejderne ender med at arbejde over, så skal medarbejderen enten afspadsere eller aflønnes. I 2020 blev der brugt 519,7 mio. kr. på at aflønne sygeplejersker for at arbejde over!
Jeg sneg et koncept ind i sætningen ovenfor, som er værd at dvæle ved: Et selskab skal ikke bare vælge én blandt milliarder af vagtplaner, men skal også holde styr på alle forholdene i en overenskomst, huske lokalaftaler og så videre.
Jeg påstår, at vagtplanlægning er Danmarks mest værdifulde anvendelse af kunstig intelligens, fordi det hjælper læger, sygeplejesker, produktionsselskaber, aviser og mange andre med at sikre mest effektiv udnyttelse af deres mest værdifulde aktiv: De ansatte.
Så skal man bruge kunstig intelligens i sin vagtplanlægning?
Lad mig først stille nogle andre spørgsmål: Skal indkomstbeskatning op eller ned? Skal vi flytte offentlig forvaltning ud af København? Skal brintbilers registreringsafgift ændres? Valgene er politiske. Afhængigt af dit politiske ståsted vinder eller taber vi, når politikerne træffer disse valg.
Tænk nu på vaskemaskiner. Der var sikkert skepsis, da den vandt frem. I dag vælger ingen danskere vaskemaskinen fra til fordel for vaskebrættet.
Kunstig intelligens i vagtplanlægning er ikke et politisk valg men et åbenlyst valg, som stiller alle parter bedre. I min erfaring er både arbejdsgivere og fagforeninger glade for det.
Ny teknologi er tit et tvivlsomt valg, indtil det er et åbentlyst valg. I dag fravælger ingen selskaber elektricitet eller internet. Hvis alle tilvalgte kunstig intelligens i deres vagtplanlægning, ville det danske samfund bliver milliarder af kroner rigere, og vi ville afvikle puklen af arbejde på bedst mulig vis.
Kunstig intelligens laver i dag bedre vagtplaner end mennesker og giver mulighed for på bedst mulig vis at fjerne den pukkel af opgaver, som hele Danmark lider under, og som koster samfundet milliarder af kroner. Kunstig intelligens kan naturligvis ikke skaffe mere arbejdskraft, men det kan med al statistisk garanti sørge for mere effektiv udnyttelse af arbejdsstyrken.