.png)
DigitalLead og Teknologisk Institut står bag en rapport, der sætter fokus på, hvordan man som digital virksomhed kan bidrage til en grønnere verden ved at udvikle software og håndtere data på mere klimavenlige måder og samtidig opnå konkurrencefordele.
Digitalisering bliver set som en central vej til at nå i mål med den grønne omstilling, men selvom øget digitalisering er en nødvendig del af den grønne omstilling, belaster den stigende brug af digitale løsninger og enheder klimaet.
Digitale enheder og digital infrastruktur står nemlig for mellem 2 og 4 procent af den samlede CO2-udledning i verden.
Det svarer til omtrent det samme som den globale luftfarts CO2-udledning.
Prognoser viser, at energiforbruget fra digitale enheder og infrastruktur kan stige helt op til 14 procent i 2040.
Derfor er der behov for handling. For digitale løsninger skal være en del af løsningen – ikke en del af problemet.
DigitalLead ønsker at fremme viden indenfor grøn softwareudvikling og datahåndtering, så fremtidens digitale løsninger og infrastruktur udleder mindre CO2.
"Det er ikke nok, at digitale løsninger kun hjælper med den grønne omstilling i andre sektorer. De digitale teknologier skal også blive mere bæredygtige, så de bidrager mere til CO2-reduktion – både i deres egen branche og i andre sektorer," siger Birgit Pia Nøhr, CEO hos DigitalLead.
Energieffektive digitale løsninger kan gavne klimaet og give konkurrencefordele
Det er på den baggrund, at DigitalLead har fået Teknologisk Institut til at udarbejde en rapport, der fokuserer på, hvordan digitale virksomheder kan arbejde på at gøre deres softwareløsninger og datahåndtering grønnere.
"Der er et øget fokus på mere bæredygtige løsninger fra både myndigheder og virksomheder. For de digitale virksomheder er det essentielt at kunne opfylde disse krav, da de netop spiller en vigtig rolle i at levere grønne løsninger til både det offentlige og erhvervslivet. Det er afgørende for deres konkurrenceevne, at de digitale virksomheder kan leve op til kravene," fortæller Birgit Pia Nøhr.
Rapporten fra Teknologisk Institut understreger, at reduktionerne i energiforbruget gennem grønnere software og datahåndtering både vil fremme bæredygtighed og skabe konkurrencefordele for både udviklere og aftagervirksomheder. Ved at reducere udgifterne til f.eks. elektricitet kan de nemlig opnå lavere driftsomkostninger.
Principper for grøn softwareudvikling og datahåndtering
I rapporten beskriver Teknologisk Institut tre nøgleprincipper, som man som digital virksomhed bør følge, hvis man ønsker en mere bæredygtig softwareudvikling:
For det første er bæredygtigt design vigtigt. Her bør man vælge energieffektive softwareløsninger, såsom mindre krævende programmeringssprog og databaser, og samtidig undgå for mange unødvendige funktioner. Dernæst spiller kodning en central rolle, da teknikker som at eliminere såkaldt død kode og bruge open source-biblioteker ansvarligt kan reducere energiforbruget. Endelig bør hardware udnyttes effektivt ved at udvikle algoritmer, der kører processer parallelt, da det hjælper med at fordele arbejdsbyrden jævnt og optimerer energiforbruget.
I forhold til datahåndtering anbefaler rapporten ligeledes tre principper:
Først og fremmest bør man minimere datahåndteringen ved at undgå unødvendig overførsel og behandling af data, f.eks. ved at bruge mindre energitunge filformater eller optimere installations- og netværkspakker. Derudover er det vigtigt at optimere datahåndteringen ved at udskyde dataindlæsning, indtil det er nødvendigt, f.eks. via paginering og "lazy loading", eller vælge at gøre det på tidspunkter med høj tilgængelighed af grøn strøm. Endelig bør man undersøge potentialerne ved cloud-baserede løsninger, da flytning af arbejdsopgaver til skyen kan give klimagevinster.
Rapporten beskriver en lang række eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med at implementere mere bæredygtige løsninger i både softwareudvikling og datahåndtering, samt hvad man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at gøre digitale løsninger mere energieffektive og bæredygtige.
Du kan hente rapporten i sin helhed HER.
Rapporten er støttet af Forskning og Uddannelsesstyrelsen.
