Netværksgruppe for strategi- og forretningsudviklingschefer - Kick-off-møde København

Er du forretningsudviklingschef, business developer, strategichef eller på anden måde interesseret i at skabe nye forretningsmuligheder gennem samarbejder og nye indsigter i anvendelsen af digital teknologi? Så deltag i vores nye faglige netværksgruppe.

Vi åbner nu for tilmelding til sæson 2021 i vores netværksgruppe for strategi- og forretningsudviklingschefer. Sæsonen i Lokalgruppe København skydes i gang med kick-off-møde den 18. marts 2021.

Formålet med netværket er at give dig den nyeste viden om nye digitale teknologier og samtidig få opbygget et netværk med ligestillede fra andre virksomheder og organisationer, som potentielt kan blive kommende samarbejdspartnere.

Tilgangene kan være mange, men fælles er, at deltagerne til daglig arbejder med forretningsudvikling og eksterne samarbejder på strategisk niveau.

I gruppen vil vi diskutere og arbejde med en lang række relevante emner, herunder:

  • Hvad er det næste, vi skal holde øje med på teknologi-radaren?
  • Hvilke forretningsmodeller er relevante for min virksomhed?
  • Hvor finder jeg den nyeste viden som inspiration til vores næste udviklingstrin?
  • Hvilke trends, netværk og aktiviteter rykker lige nu?
  • Hvad er best practice i rollen som digital forretningsudvikler og forandringsagent?

Til de fire halvdagsmøder vil du bl.a. kunne høre oplæg og stille spørgsmål til nogle af landets fremmeste forskere og virksomheder, og du kan udveksle erfaringer med ligestillede i andre virksomheder/organisationer.

Format

  • Der afholdes 4 møder om året (fysisk eller online efter aftale)
  • Der vil være max. 15-20 deltagere i netværket.
  • Møderne afholdes på skift hos medlemmer af netværket.

Tilmelding

Tilmelding gælder hele sæsonen á 4 møder. (Der vil blive separat tilmelding til hvert enkelt møde).

Deltagergebyr
Medlemmer af DigitalLead: gratis (Der kan deltage 1 medarbejder gratis pr. medlemsvirksomhed pr. netværk. Yderligere medarbejdere kan deltage til halv pris). Øvrige: DKK 5.000 ex. moms.

Mødegange

Kickoff sæson 2021: 18. marts 2021.

Øvrige mødegange aftales på kickoff-mødet

Målgruppe

Gruppen henvender sig til forretningsudviklingschefer, business developers, strategichefer og andre, der er interesseret i at skabe nye forretningsmuligheder gennem samarbejder og nye indsigter i anvendelsen af digital teknologi.

Betingelser ved tilmelding

DigitalLead er støttet af Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse, og derfor kan vi tilbyde vores medlemmer attraktive priser på vores aktiviteter. Vi gør opmærksom på, at der er visse betingelser forbundet med deltagelse i vores aktiviteter i form af dokumentation, som vi skal kunne fremvise for Styrelsen (timesedler).

Del på LinkedIn
18. marts 2021
Kl. 09:00 - 12:00

Priser

Medlemmer
Gratis
Ikke-medlemmer
kr. 5.000,-
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Tilmeldingsfristen er desværre overskredet. Kontakt DigitalLead for tilmelding.

Tilmeldingsfrist

17. marts 2021 kl. 00:00

Sprog

Dansk

Afmeldingsfrist

16. marts 2021 kl. 00:00

Arrangører

    Relaterede arrangementer