Sådan gør du dine kunder klar til digitalisering - DigitalDays event

Du har den perfekte digitale løsning til kunden - men kunden kan ikke selv se det. Lyder det bekendt?

For mange virksomheder - og ikke mindst deres medarbejdere - kan det være en stor omvæltning at købe en ny digital løsning, og ofte kan kunden ikke selv se virksomhedens fulde behov og det potentiale, som digitalisering kan udfolde hos dem.

I dette webinar sætter vi spot på denne problemstilling og kommer med nye metoder til, hvorledes du kan hjælpe din kunde med at forstå sine behov.

Det handler om at få kunden klædt på til at kunne snakke digitalisering - og i sidste ende købe dit produkt. Vi giver eksempler på, hvordan vi "leger" digitalisering ind i virksomheder, lige fra Novo Nordisk og Velux og til mindre virksomheder, så de bliver parate til at anskaffe og anvende nye digitale løsninger.

Webinaret afholdes virtuelt via Zoom, og deltagerne vil modtage et link inden eventen.

Webinaret vil blive optaget med henblik på internt brug. Materialet vil ikke blive tilgængeligt for personer uden for de arrangerende organisationer. Ved tilmelding giver du samtykke til denne optagelse. Læs mere om vores brug af Zoom her.

17. juni 2020
Kl. 10:30 - 11:30

Priser

Medlemmer
Gratis
Ikke-medlemmer
Gratis
Alle priser er DKK og ekskl. moms
Sofie Toft
+45 21 85 35 37
st|digitallead.dk
Online (Zoom)
Tilmeldingsfristen er desværre overskredet. Kontakt DigitalLead for tilmelding.

Arrangører

  • DigitalLead

Oplægsholdere:

Kelvin Koldsø Nygaard er civilingeniør i virksomhedsteknologi fra Aalborg Universitet. Han har de seneste år arbejdet ved Aalborg Universitet, hvor han har været med til at drive og udvikle deres industri 4.0-laboratorium.

Han har i projektet Nordvest Smart Produktion trukket på sin elektriker-baggrund og kombineret den med sin ingeniørfaglige indsigt til at hjælpe virksomheder med at komme i gang med digitale omstillinger, som er relevante for dem. Dele af den forskning er blevet til spin-out-virksomheden Move2x, som arbejder med seriøse læringsspil til industrien.

Kelvin brænder for at beholde og styrke produktionen i Danmark.

Steffen Tram Mortensen er Ph.d. i digitale tvillinger fra Aalborg Universitet. Han har de seneste 5 år forsket i Industri 4.0, og hvilke muligheder dette giver for produktionsvirksomheder. Derudover har Steffens Ph.d.-forskning sat nødvendigheden af digitalisering på dagsorden i mange virksomheder. Dele af denne forskning er blevet til spin-out virksomheden Move2x.

Steffen kombinerer sin teoretiske viden og praktiske viden som uddannet klejnsmed til at hjælpe virksomhederne med at forstå digitalisering, og hvorledes de kan komme i gang.

LinkedIn logo Kelvin Koldsøe Nygaard

Kelvin Koldsøe Nygaard

CEO, Move2x
LinkedIn logo Steffen Tram Mortensen

Steffen Tram Mortensen

Co-founder, Move2x