It som både en del af problemet og en del af løsningen blev et af hovedtemaerne på den virtuelle konference BUSINESS TECH EVENT: IT OG BÆREDYGTIGHED, der onsdag den 18. november blev afholdt i et samarbejde mellem DigitalLead, Computerworld og AI Innovation House.
Jakob Stoustrup, prodekan og professor på Aalborg Universitet, udtrykte det således:
”Digitaliseringen har ansvar for en alarmerende høj CO2-udledning, men digitaliseringen er samtidig i høj grad en del af løsningen. For at kunne gå fra at være skurk til helt er det nødvendigt, at alle aktører – politikere, forskere, private og offentlige virksomheder – arbejder sammen på tværs og i partnerskaber, der reelt kan bringe forandringer. Den grønne omstilling er i høj grad en digital omstilling.”
Han forudser et behov for nye aktører, der kan levere nye services til at understøtte den grønne omstilling – ikke mindst til at binde løsningerne sammen på tværs af sektorer og systemsiloer, der i øjeblikket udgør en af udfordringerne for den grønne omstilling.
Jane Rygaard, produktchef, Mobile Networks, Nokia, illustrerede i sit oplæg meget konkret dobbeltheden i forholdet mellem den grønne omstilling og digitaliseringen. It-sektoren står for to procent af den globale drivhusgasudledning. Heraf er 47 procent relateret til vores mobile enheder, og 29 procent kommer fra verdens datacentre. Samtidig er der fuld gang i at implementere ny teknologi, som er meget mere energieffektivt end tidligere tiders teknologier. Jane Rygaard pegede på 5G-netværket som eksempel:
”5G-netværket er 60 procent bedre til at transportere en bit fra a til b end 4G-netværket, og i 5G-netværket er den direkte kobling mellem datamængde og strømforbrug elimineret. Det gør 5G meget mere energieffektivt end 4G, men samtidig må vi forvente, at datamængden vil stige – og det går så i den modsatte retning.”
Markedsmodne løsninger
Reimer Ivang, stifter af Better World Fashion og erhvervsforsker inden for digital transformation, styrede med sikker hånd og gode spørgsmål oplægsholdere og de cirka 40 deltagere igennem den tre timer lange konference. I sin introduktion understregede også han nødvendigheden af at involvere alle relevante aktører i at realisere målene for den grønne omstilling:
”Det overordnede mål må være at øge en bæredygtig digital forestillingskraft, og det må alle aktører have en holdning til og plan for.”
På konferencen var der mange gode eksempler på de konkrete resultater, som en sådan forestillingskraft kan føre med sig. Eksempler der viste, at bæredygtighedsdagsordenen i sig selv driver efterspørgslen på nye produkter og dermed åbner op for nye forretningsmuligheder. Og her er der ikke tale om proof-of-concept-løsninger, men om hvad Reimer Ivang kaldte ”konkrete, markedsmodne løsninger”.
Aguardio
Thomas Munch-Laursen, direktør og medstifter af Aguardio, fortalte om virksomhedens løsning til at reducere den tid, vi bruger under bruseren, og dermed forbruget af vand og energi. Aguardio har udviklet en IoT-enhed, der tracker og viser tiden brugt med løbende vand under bruseren og nudger brugeren i retning af kortere brusebade. Og der er meget at hente.
”Et enkelt minuts reduktion i tid under bruseren modsvarer en gammeldags 60 watt glødepære tændt i seks timer,” fortalte Thomas Munch-Laursen.
I starten forventede man, at det primære produkt ville være selve enheden, men det ændrede sig hurtigt.
”Det har vist sig, at det er de mange data om vandforbruget, som er det helt centrale i at motiveret folk til at ændre adfærd.”
Hoteller og boligforeninger er nogle af de primære markedssegmenter for Aguardio, der ud over sensoren i bruseren også har udviklet løsninger til at detektere vandspild fra toiletter og monitorere indeklimaet i badeværelser. Flere af Aguardios kunder har sat konkrete mål op for deres vandspareindsats, og der leverer man rapporteringsløsninger til tjek af, om målene er nået.
Tomorrow
Tomorrow er et andet godt eksempel på, at datadrevne løsninger til beslutningsstøtte kan få stor betydning for den grønne omstilling.
Martin Collignon, COO i Tomorrow, fortalte, at det faktisk er meget vanskeligt for virksomhederne at vide, præcist hvor meget CO2-aftryk de forskellige dele af deres produktionsprocesser genererer. Og det er ikke, fordi viljen mangler. I sin præsentation viste han tal fra en undersøgelse, der afslørede, at 62 procent af danske virksomheder arbejder aktivt for at reducere deres klimabelastning. Til gengæld har kun fem procent sat et egentligt mål for reduktionen og tjekker op på, om de rent faktisk når disse mål.
Tomorrow har udviklet løsninger til monitorering af CO2-aftrykket, blandt andet produktet Bloom, der tracker og visualiserer en virksomheds CO2-aftryk i realtid. Tomorrow står også bag electricityMap (på electricitymap.org), som tracker og visualiser CO2-aftrykket fra elforbruget i en lang række lande og regioner, også i realtid. Hele grundidéen er at give folk og virksomheder et godt datagrundlag til at træffe de rigtige beslutninger.
”Vi ser faktisk ofte, at der bliver truffet forkerte beslutninger, når man forsøger at gøre en indsats for klimaet. Hvis man ikke har det rette datagrundlag, risikerer man at fokusere på områder, hvor det egentlig ikke batter så meget. Vi ønsker med vores løsninger at få noget proportionalitet ind i beslutningerne,” fortalte Martin Collignon.
Har vi teknologierne?
”Har vi så de teknologier til rådighed, der kan understøtte de politiske klimamålsætninger?” lød spørgsmålet fra Reimer Ivang. Jakob Stoustrup gav et todelt svar:
”Målene for 2030 kan vi i min vurdering godt realisere med de teknologier, vi kender i dag. Det lidt triste budskab er, at vi i forhold til målene i 2050 kun kender meget få af de nødvendige teknologier. Så det er meget vigtig, at der kommer tryk på det tætte samarbejde mellem forskningsverdenen og virksomhederne.”
Jane Rygaard var helt enig i nødvendigheden af samarbejdet mellem forskningsverdenen og erhvervslivet om nye digitale løsninger, men havde også lige en opfordring:
”Digitaliseringen er en vigtig del af løsningen, men det er afgørende, at løsningerne får tilstrækkelig volumen og kan skaleres og udvikles på markedsvilkår. Så hvis vi skal nå målene, er det vigtigt, at industrien får tid og mulighed for at udvikle egentlige produkter.”
Forandringsprocessen
Et er teknologierne, noget andet er de forandringsprocesser, der skal gennemføres for at få implementeret og forankret både løsningerne og den grønne tankegang i virksomhederne.
Nicolaj Nørgaard Peulicke, direktør for Digitalisering hos Energinet, fik sparket det emne i gang med et spørgsmål, mange sikkert gerne vil have et svar på: Hvordan får man en teenager til at rydde op på sit værelse? Der var ikke umiddelbart nogen svar fra deltagerne i konferencen på chatten, så Nicolaj måtte selv give svaret: Man aftaler med teenageren, at på søndag skal der ryddes op i præcist fem minutter. Det gentager man søndag efter søndag, så det til sidst bliver en god vane, og teenageren i øvrigt finder ud af, at det egentlig er meget godt, at man kan åbne døren ind til værelset.
”Det er det samme med digitalisering og forandringsprocesserne i forhold til den grønne omstilling. Man skal starte småt og bryde forandringen ned i små dele, så bliver forandringen overskuelig og ufarlig. Den strategi har vi haft gode erfaringer med i vores forretningsudvikling,” fortæller Nicolaj Nørgaard Peulicke.
Han fortalte videre om den store transformation, der i øjeblikket er i gang på energiområdet i forhold til den grønne omstilling.
”Der har været stort fokus på produktionssiden, for eksempel i form af støtte til solceller og havvindmøller. I dag er det konkurrencedygtige teknologier, så nu begynder vi at fokusere på en mere intelligent anvendelse af den grønne energi. Vi ser i højre grad mere decentrale systemer, som er præget af at være netværk frem for en værdikæde. Og her er digitaliseringen essentiel i den nødvendige integration på tværs af sektorerne.”
Nicolaj Nørgaard Peulicke afsluttede med at nævne de tre primære virkemidler, der er i fokus hos Energinet: Åbne data, der kan accelerere udviklingen af services til fleksibilitet og kobling mellem sektorer, åben kildekode for at øge udbredelsen og accelerere udviklingen og åbne samarbejder om at bringe data i spil, blandt andet i Energinets Open Door Lab-initiativ.
Verdensmålene i salgsprocessen
Lasse Mikkelsen, salgsdirektør hos Grundfos, fortalte om den proces, man har været igennem i salgsafdelingen med at få integreret verdensmålene, primært 6 (Rent vand og sanitet) og 13 (Klimaindsats), i det daglige salgsarbejde. Understøttet af platformen Acadal gennemførte 30 sælgere tre sprints, der handlede om at udvikle idéer til at synliggøre Grundfos’ indsatser på FN’s verdensmål, til at styrke dialogen med kunderne om verdensmålene og til, hvordan Grundfos kan differentiere sig på verdensmålene.
”Der kom ikke mindre end 83 gennemarbejdede forslag samt ikke mindst en masse commitment og ejerskab ud af forløbet. Det betød også, at medarbejderne blev motiverede til at blive klogere på verdensmålene og bruge dem aktivt i salgsarbejdet,” fortalte Lasse Mikkelsen.
I praksis betyder det, at man i salget eksplicit formidler, hvordan en given løsning knytter an til verdensmålene, og at man eksempelvis også husker at promovere Grundfos’ Take Back-program til genbrug af udtjente pumper.
Både teknologi og adfærd
Reimer Ivang rundede konferencen af med at fremhæve det positive i, at der – som dagens cases viste – allerede findes meget konkrete løsninger, der understøtter bæredygtighedsdagsordenen. Men selvom teknologien kan bringe os langt, så er det ikke tilstrækkeligt: Der er også dele af vores adfærd, vi bliver nødt til at skrue op eller ned for eller helt droppe.
Så var det også tydeligt fra dagens oplæg, at den grønne omstilling påvirker virksomhederne hele vejen rundt: fra vision til strategien, til de enkelte processer i udviklingsafdelingen, salgsafdelingen, osv. Med andre ord en helt grundlæggende transformation, hvor digitalisering og bæredygtighed skal tænkes sammen.