Digitalisering kan bidrage til alle 17 verdensmål

Digitale løsninger kan levere et stort bidrag til den grønne omstilling og bæredygtig udvikling helt generelt. For virksomhederne vil omstillingen åbne for nye forretningsmuligheder og føre til værdiskabelse på mange parametre.

Digitalisering som et redskab i den grønne omstilling er egentlig en meget konkret sag. Avanceret billedanalyse til monitorering af biodiversiteten i vores natur kan betyde, at vi kan sætte målrettet ind der, hvor der er problemer. Detaljerede målinger af ressourceforbruget i en produktionsvirksomhed kan være grundlaget for optimeringer, der reducerer forbruget. De konkrete eksempler er mange, men for at sætte scenen kan sagen også ses i rammerne af det helt store perspektiv. Ifølge Trine Plambech, Manager – Intelligent Sustainability / People, Technology and Business Lab på Alexandra Instituttet, der er partner i DigitalLead, er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling netop det perspektiv.

”Verdensmålene er verdens vigtigste mål og den fælles horisont, vi skal have for øje, når vi sætter retningen for vores innovationsarbejde. Og digitaliseringen kan rent faktisk bidrage til alle 17 mål,” siger hun.

Livsmuligheder og livskvalitet

Ifølge Trine Plambech bidrager digitaliseringen til, at vi bliver mere forbundet med hinanden, så den adgang til viden, uddannelse og services, vi nyder godt af i vores del af verden, kan blive udbredt til flere. Digitaliseringen kan dermed på en global skala øge menneskers livsmuligheder og livskvalitet, hvilket er en grundlæggende ambition på tværs af de 17 verdensmål. Digitaliseringen er også et væsentligt redskab, når handler om en bæredygtig anvendelse af jordens ressourcer.

”Vi bliver stadig flere mennesker på planeten, og vi står i en situation, hvor vi skal anvende færre ressourcer til at udrette mere. Et af grebene er cirkulær økonomi, der skal udvikles, så vi kan få glæde af de potentialer det rummer. Her vil digitale løsninger spille en afgørende rolle blandt andet i forhold til at holde styr på hvilke ressourcer, der er til rådighed, hvor de befinder sig, og i hvilken stand de er. Når flere mennesker skal bo tæt sammen i fremtiden megabyer, så opstår der nogle udfordringer, vi skal tage hånd om. Vi skal blandt andet have mindsket luftforureningen og have trafikken til at glide, vi skal have optimeret de kommunale services, og skader i forbindelse med skybrud skal minimeres. Her kan digitale løsninger bidrage til hele paletten.”

Ikke kun de store virksomheder

Særligt i en dansk sammenhæng er den gode nyhed, at det ikke kun er de store virksomheder og de meget omfattende digitale løsninger, der kan bidrage til opfyldelse af verdensmålene. En undersøgelse fra IoT Analyse viser således, at 95 procent af de IoT løsninger, der bidrager til verdensmålene er i kategorien små eller mellemstore1. Så det er ikke kun Grundfos og Vestas og andre virksomheder i den kategori, der skal og kan trække læsset – de mange danske små og mellemstore virksomheder har også en vigtig rolle at spille.

FN-Verdensmaal-plakat-RGB-DK

Modenhed afgørende

I hvilke brancher eller typer af virksomheder får man så mest grøn omstilling for sine digitaliseringsinvesteringer? Det spørgsmål satte Alexandra Instituttet sig for at finde svaret på gennem en undersøgelse blandt små og mellemstore danske virksomheder. Det viste sig, at det afgørende parameter hverken var branche, sektor eller størrelse af virksomhed, men virksomhedernes modenhed i forhold til at tænke grøn omstilling og bæredygtighed ind i alt, hvad de foretog sig.

”Inden for alle brancher fandt vi både frontløbere på den grønne dagsorden og virksomheder, hvor man havde armene over kors og ikke regnede med at foretage sig noget, før man blev tvunget til det gennem lovgivning,” fortæller Trine Plambech.

Men hvor kommer den nødvendige modenhed i en virksomhed så fra? Trine Plambech peger på, at ledelsen spiller en meget vigtig rolle i den sammenhæng.

”Der skal være nogle mennesker i ledelsen, der har erkendt, at bæredygtighed er vigtig og som sætter sig for at drive den nødvendige omstilling i virksomheden. Vi ser ofte, at inspirationen til at gøre det er hentet i de netværk, folk fra ledelsen deltager i, og når det kommer til den konkrete implementering efterfølgende, vælger mange at igangsætte et innovationssamarbejde med en af de vidensinstitutioner, der er specialiserede i at koble de digitale løsninger med et specifikt domæne.”

Hvad med ”klimatøverne”?

Trine Plambech kan konstatere, at andelen af virksomheder, der mener, at grøn omstilling og bæredygtighed er vigtige dagsordener, er steget væsentligt de senere år. Og hun møder ingen, der vil sige, at det ikke er vigtige dagsordener. Men alle barrierer er dog ikke overvundet.

”Ikke alle virksomheder har den nødvendige modenhed. Man skal jo have de rette briller på hele tiden og kigge på virksomheden på en ny måde. Hvordan kan vi begrænse vandforbruget? Kunne vi optimere varetransporten og dermed reducere CO2-udslippet? Og alle de andre spørgsmål, der kan trigge indførelsen af bæredygtige løsninger. Og så mangler der jo stadig viden i mange virksomheder om, hvordan de digitale teknologier konkret kan bringes i anvendelse. Heldigvis har det vist sig, at hvis en virksomhed først er begyndt på rejsen mod grøn omstilling, så stopper processen typisk ikke.”

En nordisk undersøgelse har vist, at 23 procent af befolkningerne ikke tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte2. Det er en potentiel udfordring for den grønne omstilling, siger Trine Plambech.

”Hvad nu hvis nogle af ”klimatøverne”, som vi kalder dem, sidder på direktionsgangene? Hvordan kan vi bedst få dem i tale? Det vil vi forsøge at finde svar på, da det er afgørende, at endnu flere får øjnene op for vigtigheden af den grønne dagsorden.”

sustainability_2

Værdiskabelse på mange parametre

Ud over at bidrage til at skabe en bedre verden, er der ifølge Trine Plambech mange gode grunde for virksomhederne til at gå all in på bæredygtighedsdagsordenen: Der kan åbne sig nye forretningsmuligheder, det kan det give fordele i markedet, efterhånden som stadig flere forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, lavere energiforbrug betyder typisk lavere energiomkostninger, og en bæredygtig og mere cirkulær tilgang til råvareforsyning kan betyde, at virksomheden øger sin forsyningssikkerhed omkring nogle essentielle råvarer og dermed gør sig mere uafhængig af at skulle importere råvarer med voksende markedspriser. Trine Plambech vil dog gerne fokusere mere bredt på værdiskabelsen i en virksomhed.

”Virksomheder, der har en stærk bæredygtig profil, oplever en større arbejdsglæde blandt medarbejderne, hvilket igen bidrager positivt til rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Det er således vigtigt at tale om værdiskabelse på mange parametre og ikke kun om nu og her gevinster i kroner og ører. Og det er min oplevelse fra mine besøg ude i virksomhederne, at det budskab vinder stadig mere gehør.”

Inddrag medarbejderne

Erfaringen fra projekter, Trine Plambech har været involveret i, viser, at der ligger en meget stor innovationskraft i at inddrage medarbejderne i en virksomhed i at udvikle nye bæredygtige løsninger. I et konkret projekt i hotelbranchen stod de gode forslag fra medarbejderne i kø i en grad, så ledelsen egentlig blot behøvede at foretage prioriteringen mellem dem.

”Man behøver ikke at hente alle de gode idéer udefra, da medarbejderne typisk meget gerne vil bidrage ud fra den meget konkrete viden, de har fra deres daglige arbejde. Det at bidrage til noget, der har et større perspektiv, er en stor faglig motivation og øger arbejdsglæden.”

Både teknologi og adfærd

Det bliver ofte diskuteret, om det er teknologiske løsninger eller ændring i vores adfærd, der for alvor vil tælle i det grønne regnskab. For Trine Plambech er det ikke et enten-eller.

”Hvis man kan implementere teknologisk løsninger, der bag scenen for eksempel gør internettet og brug af digitale teknologier mere bæredygtigt, nedsætter en bygnings energiforbrug etc., så giver det kun mening at gøre det. Men det har vist sig, at hvis man også arbejder med adfærden, så er der rigtig meget at hente. Hvis vi for eksempel spiste mindre kød, ville det være en stor gevinst. Men også kombinationen af teknologi og adfærd giver meget, for eksempel når en digital løsning bevidstgører os om vores vandforbrug, så vi tager kortere bade.”

Der er rent faktisk også en faldgrube ved udelukkende at sætte sin lid til teknologiske løsninger, fortæller hun.

”Undersøgelser har vist, at folk, der bor i lavenergihuse, risikerer at ”slappe mere af”, når det gælder om at spare på energien ved adfærdsændringer. Og så får man ikke nødvendigvis de gevinster, man havde regnet med. Så det er vigtigt at udvikle løsninger, der passer til den menneskelige adfærd og måden vi lever vores liv. Og vores studier viser, at så vil vi også rigtigt gerne bakke op. Digitale teknologier rummer således store potentialer, særligt når vi husker at inddrage den menneskelige adfærd.”

1) Hvis du vil være grøn, så fokuser på teknologien, indblik+

2) Sustainable consumerism in the Nordic region, Ecolabel, 2019

Fakta

Forfatter: Stig Andersen, Thingvalla Kommunikation

For mere information

LinkedIn logo Randi Vestergaard

Randi Vestergaard

Senior Communications Manager
+45 41 29 28 72
rv|digitallead.dk